Om

"Det kommer an på at forstå min bestemmelse, at se, hvad guddommen egentlig vil, at jeg skal gøre; det gælder om at finde en sandhed, som er sandhed for mig, at finde den ide, for hvilken jeg vil leve og dø."
- Søren Kierkegaard
Jannes sted er en "gammel", sammensat og personlig blog der været sat på pause, været lukket og er blevet udvidet med indlæg fra andre af mine blogge flere gange. Jeg bruger Jannes sted som et alt-i-et socialt medie hvor ingen behøver logge ind eller give sig til kende for at følge med.

Blogindlæggene
Jeg skriver rundt og rundt i en spiral og bevæger mig hen over de samme indre landskaber igen og igen. Ofte er der en implicit reference til et eller flere tidligere indlæg i en tekst, og det er langtfra altid at et indlæg kan stå alene. Jeg kan ikke gøre det anderledes og selv være tilfreds samtidig.

Jeg skriver fordi jeg ikke kan lade være, og jeg deler det jeg skriver, blot i tilfælde af at indholdet en sjælden gang kan skabe en slags resonans i mødet med et andet menneskes indre verden. Hvis du som læser støder på ord og billeder her på stedet som får dig til at reflektere over forhold i dit liv eller dig selv, er jeg glad og målet er nået.

Teksterne i kursiv med etiketterne 'Digt' og/eller 'Leg med ord' anser jeg selv for at være fiktion (uanset litterært niveau). Det er en slags skuffedigte og ikke tænkt fra min side til at blive læst 1:1 som om der ingen afstand er mellem fortæller og forfatter -- det er der måske, og det er der måske ikke.

Mikroblog
Gadgetten Mikroblog viser links til offentlige småopdateringer på Google+ som lige så godt kunne have været slået op på fx Twitter, Facebook eller Instagram hvis jeg havde valgt at være aktiv dér.

Indhold med indhold på
Gadgetten Indhold med indhold på viser links til offentlige delinger af stof som optager mig. Blot til inspiration.


Janne Møller