søndag den 31. december 2017

Metaforisk merværdi




Godt Nytår!


lørdag den 30. december 2017

Ude og Hjemme





fredag den 29. december 2017

Ensomhedens væsen

"Ensomhed er ikke det samme som at være alene. Det er der mange, som har det fint med at være. 
Derimod betyder ensomhed, at man ikke har de sociale relationer, som man gerne vil have. Derfor kan man også være ensom sammen med andre". 
-  fra artiklen Kan du dø af julen? af Kim Rathcke Jensen

Dét synes jeg er så fin en formulering at jeg havde gemt den i mine noter indtil i dag. Nu står den her.

Ensomme mennesker bliver ikke mindre ensomme af at omgås hvemsomhelst, men af at have kontakt med netop det eller de mennesker de gerne vil, og som de for eksempel har en fornemmelse af at være på bølgelængde med, som de har en særlig forbundethed til eller som de føler de bliver set og spejlet af. For nogle er det - af mange forskellige grunde - så svært at finde andre der giver én oplevelsen af fælles bølgelængde, forbundethed eller sethed, at ensomheden er et uundgåeligt vilkår i livet.

Måske en provokerende tanke for nogle. Men ikke desto mindre sand for andre. For eksempel mig.

Se måske også: http://jannessted.blogspot.dk/2012/02/udholdenhed.html.



torsdag den 28. december 2017

Kraft

Jeg er stadig på halen over den Star Wars-film. Sådan ligger landet bare. Elsker alle de subtiliteter der kan blive ved med at beskæftige mig. Tænker, griner, græder .. og drømmer om at gense så jeg kan finde ud af lidt mere.

Peace and Purpose - hvad mere kan man ønske sig?


"No one is ever really gone."
- Luke til Leia om Ben. Og andre, formoder jeg ;-).

onsdag den 27. december 2017

Dråber

vand rører ved hud
tegner nænsomt kroppen op
min sjæl vågner nu


tirsdag den 26. december 2017

Ny æra


Star Wars: The Last Jedi

Jeg har set den, og det er den bedste Star Wars-film indtil videre. Ingen tvivl i mit sind, selvom jeg godt kan se at den må udfordre rettroende, traditionsbundne Star Wars-fans. Må de finde trøst og støtte i at selveste Master Yoda sanktionerer bevidsthedsspringet.

Hvis nogen tror at det hele er ved at slutte, vil jeg sige: Nænej, men en Star Wars-æra er slut og en ny er begyndt. Og den sidste skal blive den første. (Beklager allusionen, men det var den mest nærliggende).




mandag den 25. december 2017

Status

Jeg har givet den max gas i den her jul. Virkelig. Ikke at det har været nogen succes, og det skyldes formentlig at jeg er kørt i en anden retning med speederen i bund end de andre. Spild af energi, men ingen kan i hvert fald sige at jeg er sprunget over hvor gærdet er lavest.

Nu er det overstået. Godt.

søndag den 24. december 2017

🌟

Glædelig jul!


lørdag den 23. december 2017

Gsus!

Jeg er uden ord og for den sags skyld også uden billeder i dag. Har gennemført sidste etape af den ekstremsportdisciplin der hedder juleforberedelser, og må restituere mig så jeg har kræfter til at deltage i morgendagens disciplin, nemlig julesåkaldtefestligheder.

Held og lykke til alle deltagere. ;-)


fredag den 22. december 2017

Opmuntring



torsdag den 21. december 2017

Vendepunkt

I dag er det vintersolhverv, og dagen i dag har været kortere end nogen anden fra sidste og indtil næste vintersolhverv. Det vil sige at dagen i går var og dagen i morgen bliver længere end den i dag. Og at vi på tidspunktet for dette indlæg er i gang med årets længste nat.

Jeg er lidt tom for ord i disse dage, så jeg gentager. Jeg gentager mig selv fordi jeg stadig mener det jeg skrev engang om de sager vi ikke kan vide, men må tro. Og jeg gentager Den Store Danske fordi det er sjovt at vide det man ikke behøver tro, men kan vide.

Og sådan går vi fra nu af mod mere lys. Indtil det vender igen.

onsdag den 20. december 2017

Ferskvandsverdener ..

.. i decemberlys. Den ene til sommer-, den anden til vinterbrug.





tirsdag den 19. december 2017

Kig




mandag den 18. december 2017

Privilegiet

"The privilege of a lifetime is to become who you truly are." 
- C.G. Jung

søndag den 17. december 2017

fanperfekt



Der var én der kom til at sige 'fanperfekt'.
Dét synes jeg er et godt ord!

lørdag den 16. december 2017

😊

Er på besøg og bladrer i yndlingslekture. Griner. Og tænker at det er godt at man har lært at spille rollen som sin egen mor på visse dage! Lige for tiden foretrækker jeg dog klejner frem for chokoladekiks.



fredag den 15. december 2017

Tak!

Jeg er en vaskeægte hjemmehænger. Hvis ikke nogen hiver i mig med en vis insisteren, er jeg helt utilbøjelig til at involvere mig i ret meget andet end min yndlingshobby: at være alene hjemme.

Af en eller anden grund (og det er ikke fordi jeg fortjener det, det garanterer jeg) er der ind imellem nogen der både insisterer og organiserer. Det vil jeg gerne sige en kæmpestor tak for, for det ender altid med at jeg er en oplevelse rigere, som jeg meget nødigt ville have været foruden.


EM i svømning i Royal Arena

Næste gang, og jeg håber virkelig der bliver en næste gang, vil jeg dog huske ørepropper og kasket, så jeg kan skærme mig mod larm og projektørlysglimt. På den måde vil jeg kunne nyde den gode del af oplevelsen i fulde drag uden at føle at nogen eller noget samtidig invaderer min krop og tæver løs på mine sanser.

torsdag den 14. december 2017

Intro-versioner

Hvis du er introvert og altid har undret dig over hvordan det kan være at du på én måde godt kan genkende dig selv i andre introverte, men på mange måder ikke kan, er der måske en afklaring at hente i Susan Storms indlæg "Which Introverted Personality Type Are You? Discovering the 8 Styles of Introversion". Her skiller Susan Storm nemlig mbti-byggeklodserne ad og sætter dem sammen på en anden måde end når man bare kører løs med de traditionelle typekoder.

Personligt har det "altid" slået mig at de ting jeg har til fælles med de fleste introverte, er relativt få i forhold til de kæmpestore områder jeg synes jeg er helt anderledes på. Efterhånden har jeg lært at min oplevelse af anderledeshed først og fremmest skyldes at jeg har introverteret intuition som hovedfunktion hvilket rent statistisk er klart underrepræsenteret i befolkningen som helhed, og dernæst at jeg bruger tænkning som sekundær funktion hvilket er underrepræsenteret blandt kvinder. Det er blandt andet derfor kilometerlangt fra givet at jeg oplever at have fundet en åndsfælle blot fordi jeg møder et andet introvert menneske. Det store fokus på introversion i sig selv der er oppe i tiden, efterlader mig ofte med lige dele afmægtig resignation og hovedrysten, og personligt føler jeg mig klart mere på bølgelængde med tænkende ekstraverterede intuitive og intuitive ekstraverterede tænkere end med flere at de introverterede typer der bruger andre opfatte- og vurderefunktioner end jeg selv.

Alle mennesker, også personer der mener at have samme mbti-kode som bedste match, er forskellige, og typologien er under alle omstændigheder blot en beskrivelse af en lille bitte mikroskopisk del af et menneskes psykologi. Når det er sagt, kan det blive ved med at fascinere og interessere mig at dykke ned Jungs typologi og udvikle mine redskaber til at ordne denne lille del af kaos bare en smule mere og forstå både andre og mig selv lidt bedre.

Det er formentlig helt overflødigt at nævne, men min "introversionsstil" er det Susan Storm kalder The Thinking Introverted Intuitive (INTJ) - blot til sammeligning hvis du leder efter din egen.



---
Fredag 15.12.2017 kl. 10:57: Der var fejl i linket til Susan Storms indlæg, men det er nu rettet.

onsdag den 13. december 2017

Hjemve 2

Prøv at vinkle dine luffer lidt anderledes eller split din hale. Tænk positivt og drop dine gamle overbevisninger. Fokuser på at du når lige så langt op i det træ som så mange andre, og at ingen er utilfredse. 

Ingen? 

Hør nu her. Man kan ikke coache en skabning fra havet til at kunne klatre i træer. Gud forbyde det. Jeg kan mærke vreden presse på. Hvis du vil hjælpe mig og ikke "systemet", skal du hjælpe mig tilbage i havet så jeg kan gøre det jeg er skabt til, og få brød på bordet og tag over hovedet samtidig.

Det kræver muligvis en ændring af verden som den ser ud nu, men så er det det vi går efter.


tirsdag den 12. december 2017

Sameksistens

Hørt i omklædningsrummet (gengivet frit efter hukommelsen):

Pige 1: Og så er hun på en måde halvt nisse og halvt menneske ..

Pige 2 (afbryder): Ai, halvt nisse, det må da se mærkeligt ud ..

Pige 1 (speedsnakker): Nejnej, ikke sådan, det er fordi hendes mor er menneske og hendes far er nisse eller sådan noget. Og så kommer hun til der hvor nisserne bor, og så finder hun ud af at JULEMANDEN er hendes farfar, og der er rigtig sjovt og hun får også nogle venner, der er bare lige en der hedder Winter, han er lidt uhyggelig, og så er julemanden, altså hendes farfar, også lige pludselig blevet væk .. du SKAL altså se det ..


Ja! Der er verden udenfor/VU og så er der - hvis jeg ikke tager meget fejl - verden indeni/VI, og jeg satser på en kommende fredelig og gensidigt berigende sameksistens mellem de to. Vi må se.

mandag den 11. december 2017

Skov


søndag den 10. december 2017

Adventsmåltid

Jeg laver varm mad for måske femte gang på treethalvt år, for jeg troede jeg havde opbrugt hele min kvote i løbet af 20 års familiehverdagsmadlavning. På det seneste har jeg dog opdaget at der måske stadig kan tvinges nogle få måltider ud af mig, og jeg vil næsten gå så langt som til at sige at jeg hygger mig i køkkenet i dag. Måske skyldes det tanken om at det med lidt koncentration muligvis kan lykkes mig at lave noget som mine drenge kan genkende og har lyst til at spise. Måske.




lørdag den 9. december 2017

Hjemve

Jeg er en skabning fra havet der har indvilget i at lære at klatre i træer. Forestil dig hvor smadret jeg er af at falde ned hele tiden. Hvor dum jeg føler mig i selskab med aber. Hvor meget hjemve der bor i mit hjerte.

Forestil dig.




fredag den 8. december 2017

-ring

torsdag den 7. december 2017

textus


onsdag den 6. december 2017

😊



Hærværk eller et forsøg på at juletræsbattle med Aars?

(I mine øjne er det her et dansende, spinnende juletræ, og jeg smiler stort til det hver gang jeg kører hjem fra arbejde. I dag var vinklen en lidt anden, men stadig skæv, og nu er jeg helt bange for at det vil lykkes for nogen at rette træet op og sætte en stopper for dansen).

tirsdag den 5. december 2017

Verden i farver

Jeg ser julekalender hvert år. Hvis det er en god julekalender, er det som en lille kontemplation over julens budskab hver dag, og det bliver ingen af os for gamle til at bruge 20 minutter af dagen på 24 dage i træk.

Indtil videre fungerer årets julekalender på DR1, Snefald/Snöfall, for mig som en daglig bøn sendt ud i universet om at ligegyldigheden, konformiteten, trøstesløsheden, verden i gråtoner må vige for kærlighed, engagement, vågenhed, liv, nærvær, en verden i farver. Det er lige præcis hvad verden har brug for.

Men ikke flere ord om det. Prøv at se det med egne øjne og mærk det med egen krop. Hvis du er for fin til at se den eftersynkroniserede udgave med danske tale, kan du se den norske original med undertekster her.



mandag den 4. december 2017

Fredsønske

"Skriv dit ønske for fred" eller noget i den stil lød oplægget til at skrive på et manillamærke og hænge mærket på et træ på trappen på Charlottenborg som led i udstillingen YOKO ONO TRANSMISSION.

Jeg skrev:
"Vid at alt vi ser i andre, findes i os selv. Omfavn det!"
Hvad ville du skrive?



søndag den 3. december 2017

Den første






lørdag den 2. december 2017

Frostklart



fredag den 1. december 2017

den anden side

jeg er også
som et snit med en kniv
et slag med en knytnæve
et svirp med en pisk

det er ikke kønt
men det er

torsdag den 30. november 2017

Stadig optaget ..

Er lige kommet hjem fra arbejde, og så snart jeg har smurt mig en mad og lavet en kop te, forsvinder jeg fra jordens overflade for en stund. Jeg har ventet længe på den her dag!



onsdag den 29. november 2017

tirsdag den 28. november 2017

Tryk


Har højtryksspulet for første gang i mit liv. 

Tiden er inde til power tools.

mandag den 27. november 2017

Forleden besøgte jeg et bibliotek jeg ikke kendte. Det var nok det lækreste bibliotek jeg har været på i min efterhånden lange karriere som biblioteksgænger.

Og så var der stille. Hvilken lise. Jeg blev der længe.

Lad dette være en hyldest til folkebiblioteker, kulturformidling og sidst, men ikke mindst, brugen af ord:


fra




søndag den 26. november 2017

Portræt


Rørhøg af Olav Johannisson. Farum Søsti.



--
Tilføjelse 27.11.2017:

lørdag den 25. november 2017

Om de meningsfulde sammentræf

Jeg lige givet et tip mere til noget der er værd at slå lyttelapperne ud for. Det handler om synchronicitet, og det er måske ikke den mest stramme eller seriøse samtale om det her emne, du nogensinde kommer til at høre, men der er alligevel noget tankevækkende at hente.

Det her kan - med den ene podcastværts ord - virke lidt fluffy, men det er en del af det univers jeg dybest set lever og føler mig hjemme i. Formentlig kan man det meste af tiden ikke se det bag min rationelle og målrettede fremtoning, men jeg ved det selv.

Hvormomaltinger. Lyt her: http://netudgaven.dk/2017/11/95-procent-5-kan-man-oeve-sig-vaere-heldig/. Det er ikke kedeligt.




Hvis du vil vide lidt mere, på den hurtige måde:



fredag den 24. november 2017

Når verden går i sort

Jeg går straks til bekendelse: Jeg bestilte garn i tre grønne farver til black friday-pris i går. Jeg ville have købt garn uanset hvad fordi jeg har sat mig for at hækle nogle juletræer, men valgte altså at købe nogle nøgler et sted med sort rabat.

Det er temmelig dobbeltmoralsk, for jeg har faktisk ingen lyst til at støtte den vederstyggelighed af en forbrugstradition som black friday udgør efter min mening. Hvis jeg skal sige noget til mit forsvar, er det at jeg i dag ikke har brugt penge på andet overhovedet end togbilletter, et par fiskefrikadeller, rugbrød og to kuglepenne. Ingen af delene var der rabat på. Derudover har jeg brugt tid på at reparere mine yndlingsvanter gennem mange år omhyggeligt.

Næste år må jeg holde min sti helt ren (igen. Det er min første bf-rabat nogensinde). Det tror jeg min samvittighed vil have bedst af.




torsdag den 23. november 2017

Duotasking



Jeg har fundet ud af noget smart: Det tager ungefär lige så lang tid at vaske op som at høre en radiofortælling, eller lige så lang tid at høre en radiofortælling som at vaske op. Det er den perfekte kombination, selv for en monotasker som mig.

PS. Alle burde høre fortællingen Flygtning fra en anden tid. Også Inger Støjberg.




onsdag den 22. november 2017

Min computer som lå i tasken, er okay. Min cykel er næsten okay. Min krop bliver snart okay.

Tog lige en tur ud over styret på min cykel i morges da jeg ramte en trafiklysstander på cykelstien. Regnvåde briller og blændende lys fra den modkørende myldretidstrafik. Kapau!

Nu forsøger jeg at dulme det hele, inklusive flovheden over min egen uforsigtighed, med en overdosis "Kender du typen". For første gang nogensinde har jeg stensikkert gættet en hovedperson i løbet af programmet. Måske fordi jeg bøjer mig i støvet for hans arbejde og hans dedikation og kunne mærke hans energi med det samme.

Selvom det føles som om det sidder forkert på min hals, må mit hoved stadig være okay.

tirsdag den 21. november 2017

👍


Havde kage med på arbejde i dag. Fordi.

mandag den 20. november 2017

Tragikomedie

Hørt et eller andet sted i livet:
(...) 
Den dumme mor: Godt, så fik jeg det på plads. Mit hoved er ved at eksplodere, der kan ikke være mere derinde. 
Den kloge søn: Det er da kun fordi du selv fylder det med så meget lort! 
Den dumme mor: Hvad mener du med det? Hvad er det jeg ikke fatter? 
Den kloge søn: At du siger nej til at være en del af noget. Dét fatter du simpelthen ikke! 
(...)

Efter den svada trænger jeg til et godt grin, eller nærmere to, og tyr til Steen & Stoffer, hvem ellers? (Selvom det sikkert er helt ulovligt, men jeg kan ikke modstå fristelsen):






søndag den 19. november 2017

Derude


grå dag
med udsigt til fremtiden
jeg ved at vandet
lysene
havnen
venter 
derude

lørdag den 18. november 2017

Det bedste ..

.. ved den her tid:



Det er en mangel ved nettet at det er lugtløst.


fredag den 17. november 2017

Nejnejnej ..



Stop. Jeg er ikke klar.


torsdag den 16. november 2017

På trods

Jeg kan, uden at overdrive eller lyve, sige at jeg er grim som arvesynden, fattig som en kirkerotte og selvtilstrækkelig som ind i helvede. Ingen af delene går mig synderligt på eller giver mig store spekulationer; det er bare sådan det er.

Hvad der virkelig udfordrer mig, er at universet synes at se helt bort fra dette og lader mig opleve og modtage både glæde, kærlighed og fællesskab alligevel.

Nogle gange må jeg knibe mig i armen ..


onsdag den 15. november 2017

Punktnedslag



Jeg er med i en gruppe der skal læse nogle tekster og rangordne dem. De to andre læser på linjerne med stor præcision; jeg læser (også, eller især) mellem linjerne. Jeg mærker 50 års anderledeshed som en bølge af skam og forkerthedsfølelse der skyller gennem mig, og slås lidt med mig selv om om jeg skal kæmpe for at blive hørt eller lade konkret sansning regere rummet. Jeg vælger det sidste, som så ofte før, og det udmatter mig. Det er krævende at indtage de andres perspektiv for at holde en dialog igang.




Hvad er det med de der signalfarver? Jeg har bestilt to bøger over nettet - den ene købt antikvarisk, den anden lånt på bilbioteket - og henter dem uden at vide hvordan de ser ud. Nu kan jeg kan se de RÅBER til mig!

(Og hvorfor er så mange bøger pink i disse dage. Er det bare moderne?).







Jeg lever på mange måder under en sten, men ind imellem kiler der sig ting og sager ind under stenen som får mig til at stikke hovedet ud og lytte nærmere. Det her nummer - tekst og musik i forening - med Karl William .. det kan altså noget. Endda hive en gammel kone ud fra under stenen for at lytte til et godt budskab ;-). Og så er det godt at cykle til!

tirsdag den 14. november 2017

Inter

"Nogen" sendte mig en video fordi "nogen" kom til at tænke på mig da de så den, eller fordi "nogen" kom til at tænke på videoen da de læste med her. Det er ikke helt til at vide, men jeg tillader mig at tage det som et skønt bevis på at denne blog trods alle odds faktisk er en interaktiv blog.

Det gør mig glad!


Handmade Portraits: YOKOO from Etsy on Vimeo
.

mandag den 13. november 2017

fem-syv-fem

rim på tagene
sollys spiller i gult løv
jeg tager afsked

søndag den 12. november 2017

Søndagstekst

🍂

"Kærligheden 
v1  Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde. v2  Og om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet. v3  Og om jeg så uddeler alt, hvad jeg ejer, og giver mit legeme hen til at brændes, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet. 
v4  Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. v5  Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. v6  Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. v7  Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. 
[...]

v13  Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden."
- Paulus (med stor sikkerhed) 


🍁




🍂




🍁


lørdag den 11. november 2017

Hjemmekamp




Lørdage med hjemmekampe er de bedste lørdage. Jeg har ikke en dyt forstand på fodbold, men måske nok på unge eller akkurat voksne mennesker. At se en gruppe af dem - inklusive, men bestemt ikke kun, nr. 3 som er min egen unge - kæmpe med alt hvad de har af krop og sjæl, dirigere hinanden, give en hånd eller et klap på skulderen til modstanderen, ærgre sig, juble, finde de sidste kræfter frem og ikke mindst være gode kammerater er måske en af mine yndlingsbeskæftigelser.

"I ved det jo godt. I ved jo godt at når der bliver fløjtet til halvleg, så skal I ud og have en skideballe fordi I FUCKING UNDERPRÆSTERER!" råbte en træner i frustration.

Det var måske hverken diplomatisk eller pædagogisk formuleret, men hør bare efter alligevel, Unge Mennesker. I skal ikke tillade jer selv eller hinanden nogensinde at underpræstere på noget som helst for jer vigtigt område i livet. Ever. I er SÅ meget mere værd end det!

fredag den 10. november 2017

JOMO

Bagedyster. Pigeaftener. Småsnak. Julefrokoster. Krimier. Vild med dans. Madlavning. The more the merrier. Ugeblade. Telefonsamtaler. Kaffemik. Knus. Gruppearbejde. Lange besøg. Fællestræninger. Møder. Fester. Shopping. Likes og røde hjerter.

I giver den bare gas. Imens læser jeg en god bog, hører lidt radio, går en tur eller skriver til én jeg holder af. Og er lettet over at slippe for al den formålsløse uro.


torsdag den 9. november 2017

Noter


Note til mig selv

Link til lige-i-skabet-beskrivelse af den kognitive funktion 'introverteret intuition' i Jungs typology, mbti-systemet og andre systemer med samme fundament:
https://www.psychologyjunkie.com/2017/11/03/10-intuition-hacks-infjs-intjs/.



Note til de læsere der på trods er nået helt herned

Introverteret intuition er INTJ'erens og INFJ'erens hovedfunktion eller dominerende funktion. Det er de to typers ofte meget skjulte "general" som sætter sit præg på personlighedens øvrige "funktionsstab"* og deres måde at fungere på.



Note til de ustoppelige

*
INTJ:
1. Introverteret intuition (Bilmodellen: Fører)
2. Ekstraverteret tænkning (Bilmodellen: Co-pilot)
3. Introverteret følelse (Bilmodellen: 10-årig på bagsædet)#
4. Ekstraverteret sansning (Bilmodellen: 3-årig på bagsædet)

INFJ:
1. Introverteret intuition (Bilmodellen: Fører)
2. Ekstraverteret følelse (Bilmodellen: Co-pilot)
3. Introverteret tænkning (Bilmodellen: 10-årig på bagsædet)#
4. Ekstraverteret sansning (Bilmodellen: 3-årig på bagsædet)



Note til dem jeg ikke engang har ord for

#
Alt efter hvilken retning man bekender sig til, kan den 3. funktion (den 10-årig på bagsædet) eventuelt veksle mellem indstillingerne introverteret/ekstroverteret efter situationen. Det er nu ikke noget jeg tænker med.



Bonus til de fuldstændigt ukuelige (= mine fantasilæsere)
"You know you're an INTJ when sometimes, it literally takes you days to work out what you're feeling". 
- Ukendt (for mig, i det mindste) 

onsdag den 8. november 2017

Tiden og dens afslutning

"At skrive, i modsætning til hvad jeg troede til at begynde med, hjælper ikke mod noget, tager ikke hul på noget, tømmer mig ikke for noget. At skrive gør det modsatte, det fylder mig bare med endnu mere. Endnu mere jeg skulle have fortalt. Endnu mere jeg skulle have skrevet. Endnu mere jeg med skræk tænker på om jeg skulle komme til at brænde inde med. Egentlig burde ingen skrive. Egentlig skulle man aldrig begynde, for er man først begyndt, er det umuligt at slutte.  
Skrive er det man gør når man ikke elsker."* 
- Stig Sæterbakken

Det er forstemmende sort og mørkt, det her citat, ligesåvel som resten af den udsendelse jeg har hørt det i (bortset fra et meget livsbekræftende indslag), men jeg kan ikke undgå at mærke at jeg genkender et og andet. Jeg skriver ikke litteratur, hvis man overhovedet kan sige at jeg skriver, det ved jeg med pinlig klarhed, men måske er der alligevel noget med nogle processer eller nogle måder at (turde) bruge tiden, for ikke at sige livet, på som ringer en klokke i mig.

Det vil jeg lige vende med mig selv en ekstra gang .. det kommer sikkert til at tage et par dage ;-).



______

*Min tegnsætning og med forbehold for både oplæsnings- og aflytningsfejl, da jeg kun har hørt tekststykket blive læst op i Skønlitteratur på P1: Det litterære selvmord, fra 27:20, og ikke selv set det på tryk.


tirsdag den 7. november 2017

'slavegjort'

I søndags så jeg udstillingen Bag guvernørens spejle på Christiansborg. Ved at gå rundt i en udstilling af nogle (kopier) af Generalguvernør Peter von Scholtens møbler, blandt andet, får man som besøgende et indblik i kolonitiden på de vestindiske øer. En guide gav en god og velformidlet rundvisning, og under den brugte han konsekvent udtrykket 'de slavegjorte' om det vi normalt kalder 'slaver' med henvisning til at det var en vedtaget konsensus omkring formidlingen af kolonitiden i forbindelse med 100-års-jubilæet for salget af de vestindiske øer til USA. Lang historie kort.

Jeg tænkte med det samme at det selvfølgelig handler om at markere en afstandtagen til forestillingen om at nogle mennesker er slaver (fra fødslen, altid, uundgåeligt) og dermed at de ikke er mennesker på samme måde som os - en komplet uhyrlig opfattelse som enhver formidler naturligvis må tage afstand fra.

Her til morgen måtte jeg lige google lidt. Jeg fandt blandt andet denne artikel på politiken.dk hvor samme tanke bliver udfoldet sammen med nogle rent sproglige overvejelser. At et menneske ikke er slave, men gjort til slave. Til det sidste bemærker artiklens forfatter at 'slavegjort' er sat sammen af et substantiv og 'gjort', og at det en sjældenhed. Hun spekulerer selv lidt videre over det .. skulle vi måske sige 'kvindegjort' og 'jydegjort' i stedet for 'kvinde' og 'jyde'? (Samt et eksempel mere, men det holder altså ikke til substantiv+'gjort'-reglen så vidt jeg kan slå op, så det udelader jeg her).

Under alle omstændigheder: Jeg finder tanken æggende og kan ikke lade være med at tænke videre:

slave > slavegjort

syndebuk > syndebukgjort

monster > monstergjort

leder > ledergjort

overmenneske > overmenneskegjort

helgen > helgengjort (det findes da, gør det ikke?)

undermenneske > undermenneskegjort

.

.

.

.. jeg lader listen stå åben. Der er mange andre forestillinger om mennesker et menneske burde tage afstand fra :-).

mandag den 6. november 2017

He.




(Set tilfældigt og sporet hertil).

søndag den 5. november 2017

Perspektiv



"Meningen er ikke at vi skal gå og skamme os, men at vi skal blive kloge på historien så vi kan undgå gentagelser". 
- Lukas, Christiansborg 

lørdag den 4. november 2017

Resterne

Forestil dig at 2 procent af alle mennesker pludselig forsvinder sporløst fra jordens overflade i en begivenhed der efterfølgende kaldes The Sudden Departure, og at du er blandt de 98 procent der er tilbage, og som skal finde en vej gennem resten af livet på trods af de uforklarlige tab uden fortilfælde. Måske var du så heldig at ingen af dine allernærmeste var blandt de 2 procent, men så var din nabos datter eller søsters mand eller måske en bekendts hele familie blandt dem. Ingen lades uberørt.




Og hvad har du og alle de andre leftovers at gøre godt med for at klare jer og leve videre? Kynisme, sindssygdom, tro, selvophøjelse, vrede, misbrug, vold, plattenslageri, gentagne selvmord, kærlighed.

Jeg snakker om serien The Leftovers hvor alle coping-strategier kommer i brug i det vilde tankeeksperiment som serien udgør. Den er som en filosofisk undersøgelse i "praksis" af hvad der sker med mennesker efter en kollektiv ekstremt traumatisk hændelse, og det bliver gjort meget gennemført og gennemtænkt. Hver gang man har været vidne til et menneskes, eller en gruppe menneskers, tilsyneladende helt vilde og uforståelige handlinger, skifter perspektivet, og man ser på den samme hændelse med helt andre øjne og må til sin egen forbløffelse endnu engang revidere sin dom over det man så.

Til sidst er man meget rummelig over for de her martrede mennesker og deres gerninger. Ens fantasi - måske endda ens evne til empati - bliver strukket til det yderste, ligesom man har stof til eftertanke til lang tid efter at man har set sidste afsnit til ende. Et afsnit jeg i øvrigt så med åben mund og polypper. Ikke en sk.. havde jeg kunnet regne ud, ha. Det er altså meget godt lavet, efter min mening.




fredag den 3. november 2017

Energi

Hvoromaltinger. Jeg skulle lige søge efter noget i mine mails, og i alle de mails der dukkede op, havde jeg brugt ordet 'træt' om mig selv. Og pludselig kunne jeg se det: Hver gang jeg har haft fri de sidste tre år, har jeg været træt som ind i helvede og ikke holdt mig tilbage fra at sige det.

Det skal være slut. Jeg er træt af at høre mig selv sige at jeg er træt. Fra NU af findes ordet ikke længere i min ordbog, og jeg vil aldrig mere beskrive mig selv som det unævnelige.

Jeg må have trukket søm ud hos mange udover mig selv. I sidste ende ender det med at vi falder fra hinanden, og det går jo ikke. Så nu slår jeg sømmene i igen ved at sørge for at bruge mig selv på jobbet så jeg får energi af det. Jeg har forsøgt mig lidt med det i løbet af ugen, og det mærkelige er at der ikke er nogen der har slået mig oven i hovedet for det.

Dét overrasker mig, for jeg har lært hjemmefra at det skal være svært og helst gøre lidt ondt at arbejde, ellers er det jo ikke arbejde, men fornøjelse, og det kan man ikke (tillade sig at) tage penge for.

Det begynder at dæmre for mig at det måske ikke er rigtigt.


🍂


torsdag den 2. november 2017

Efterårsmånen




Der er blus på derude, men gudskelov får vores kunstige belysning kamp til stregen af naturen i aften. Jeg glæder mig over at uanset hvor grimt vi indretter os her på kloden, kan vi stadig få et glimt af den skønhed der ikke kan købes for penge eller skabes af mennesker, men som bliver givet os helt uden at vi gør hverken fra eller til.

onsdag den 1. november 2017

PS.

Min adfærd på diverse sociale medier er måske lidt løjerlig i de her dage, men vid at jeg også forsøger at tilpasse den del af den ydre verden til den jeg er (efterhånden som jeg får mod til at være ærlig). Jeg tror på at det vil resultere i både at jeg bliver gladere for at være i verden og at verden bliver gladere for at jeg er i den. I længden.

Jeg forsvinder ikke. Jeg er her.

tirsdag den 31. oktober 2017

mandag den 30. oktober 2017

Nyt ord 👍

Jeg har lært et nyt ord i løbet af weekenden der lige er gået, og det er helt og aldeles skønt efter min mening:

"At "afvenne" betyder at vælge en ven fra. På engelsk kaldes det at "unfriende", og på dansk bliver det for omstændeligt at skrive "stoppe med at være venner med"".
Trine-Maria Kristensen: 
Få mere ud af (den tid du spilder på) sociale medier, 
side 84, note 39 

Det lyder fuldstændig som både "afvende" og "afvænne"; ingen kan høre forskel; jeg kan i hvert fald ikke. I mit hoved kommer ordene til at udgøre en vældig fin treenighed når jeg rumler lidt over dem. Jeg kan sagtens forestille mig en sætning hvor de alle sammen indgår, og som giver mening. Prøv selv ...

Jeg har sendt ordet ind til ordnet.dk. Det skal med i ordbogen, synes jeg. 

søndag den 29. oktober 2017

Mere pink




I dag har jeg tilbragt en del tid i denne bogs gode selskab. Jeg bliver klogere med raketfart på især forholdet mellem mennesker med forskellige personligheder og sociale medier efterhånden som jeg sluger kapitlerne, og der falder virkelig nogle brikker på plads i mit forvirrede og ambivalente hoved. Blandt andet bliver jeg mere og mere sikker på at det helt rigtige for mig er at lægge hovedparten af min tilstedeværelse på sociale medier her på denne weblog, som Trine-Maria Kristensen kalder det.

Det er her jeg hører hjemme, og det er her jeg vil kunne findes af dem der orker det og er oprigtigt interesserede i indholdet. Jeg ønsker ikke at stoppe noget ned i halsen på nogen.

Jeg ønsker også at alle der vil, skal kunne læse med her uden nogensinde at føle sig forpligtet til at give nogen form for respons eller fortælle nogen som helst at de gør det. Præcis som når man læser en bog eller en avis eller ser en film. Det skal være toldfrit at læse med her. Det siger jeg fordi jeg selv er en person der hurtigt bliver drænet og overstimuleret af kontakt, interaktion og synlighed, og jeg bliver virkelig irriteret når der er lagt op til - i det mindste mellem linjerne - at jeg skal like dit og kommentere dat, eller når informationer om mine aktiviteter siver ud af privatsfæren.

Jeg er desuden heller ikke meget for at initiere hverken hårde diskussioner eller løs småsnak; jeg vil faktisk bare gerne dele lidt af mig selv. Det er processen indtil udgivelsen der er den primære grund til at jeg blogger. Eventuelle meningsfulde og respektfulde samtaler i et overkommeligt mål og et langsomt tempo efterfølgende hvor en læser fordyber sig i sine tanker omkring det jeg har skrevet, har også en tårnhøj stjerne hos mig - det er det fineste jeg kan modtage fra andre, og til min store glæde genererer nogle af mine blogindlæg faktisk sådanne samtaler. Samtalerne udspiller sig dog ikke så tit her på selve bloggen hvor jeg har haft kommentarer slået fra i perioder, men på andre medier eller "bagom" (også Trine-Maria Kristensens udtryk) via private mails, og det passer mig storartet.

Udover det er jeg egentlig bare glad for at vide at "nogen" følger med, og det ved jeg at "nogen" gør fordi "nogen" fortæller mig det, og fordi jeg kigger i bloggens besøgsstatistikker.

Hvis du er nysgerrig efter at vide mere om bogen, kan du finde en del omtale af den på nettet; blot googl "Trine-Maria Kristensen Få mere ud af (den tid du spilder på) sociale medier".

Jeg er med garanti den første låner af det afbildede eksemplar - som biblioteket har skaffet mig også med raketfart - men jeg håber at mange kommer til at læse den efter mig fordi det kan gøre de sociale medier til et bedre sted at være for mange. Jeg skal nok skynde mig at blive færdig og få den afleveret.



lørdag den 28. oktober 2017

Det derude




Jeg fik lige øje på den ultimative skraldespandsudfordring for sultne krager i dag, og hvis der havde været en krage i nærheden, ville jeg have sagt: Se at komme væk før dine kræfter er helt brugt op, og find et sted at lede efter føden hvor opgaven ikke er umulig med de egenskaber du har!

Jeg er ikke helt sikker på at jeg selv er en halvgammel krage, jeg er vist bare halvgammel, men ellers kunne jeg måske finde på at give rådet til mig selv.

Uanset hvad, så er der simpelthen så smukt i verden omkring mig ligenu. Efteråret er absolut min yndlingsårstid. Jeg valgte at holde mig ude af skoven i dag af frygt for at få en gren eller det der er værre, i hovedet fordi det blæste ti pelikaner. Jeg tog kun chancen at gå i skovbrynet for en kort bemærkning, men også det var et flot syn at skue.




Hurra for lange lørdage hvor man har tid til at opholde sig derude og trække den friske luft ind indtil ens blod er tilstrækkeligt iltet til at man kan gå videre.

Mens jeg skriver dette, er det sort og mørkt udenfor. Ingen måne, intet lys, og alligevel skal I lige have et billede af månen her også, som en ven har sendt mig:
"The harvest moon has no innocence, like the slim quarter moon of a spring twilight, nor has it the silver penny brilliance of the moon that looks down upon the resorts of summer time. Wise, ripe, and portly, like an old Bacchus, it waxes nigth after night."
- Donald Culross Peattle

Jeg er taknemmelig.

fredag den 27. oktober 2017

🐑🐑🐑



God fredag, god weekend. Jeg er helt på hælene.
"Let me be weak. Let me sleep and dream of sheep".

torsdag den 26. oktober 2017

Bro over vand


I sommer drønede jeg over mit barndoms vand med toget. Jeg mærkede hvor meget det trak i mig og havde omkring tre minutter til at beslutte om jeg skulle stå af toget og gå en tur eller om jeg skulle suse videre efter den plan jeg havde lagt, mod det mål jeg havde sat mig. Jeg kørte videre, for nogle beslutninger tager det mere end tre minutter at tage, men i dag har jeg tænkt på om jeg af og til selv bygger en bro af ustoppelig målrettethed hen over det jeg i virkeligheden gerne vil opleve, simpelthen fordi jeg føler mig tryggere når jeg fokuserer på hvad der kan komme hvis jeg går efter det, end hvad der er her og nu når jeg bare tager imod.

Måske kunne jeg lære noget. Måske står jeg af toget næste gang.