torsdag den 31. december 2015

Nyt år



GODT NYTÅR!

Morgengry på årets sidste dag. Det her år har jeg haft det lidt som .. a bird on the wire ..

((Og da jeg havde fået ideen og taget billedet, ville jeg lige google Leonard og fuglen på ledningen og opdager at google’s doodle i dag ser sådan ud: https://g.co/doodle/5mwsxq. Meget mærkeligt. Jeg sværger at rækkefølgen var sådan!)).

(((Opdatering 1.1.2016: https://g.co/doodle/yjd5kx - sæføli!))).

lørdag den 26. december 2015

Billeder af jul


Min ukendte nissevenskollega har lavet en verden i verden til mig. Her er evig sne og en lille pingvin på glatis som holder balancen takket været det lave tyngdepunkt -- selvom den er høj i hatten.



Janne var her!
Jeg læser og forstår. Vil ikke forstyrres.



I verden på den anden side af glasset regner det ubønhørligt. 
Julen er ikke for børn.


@
Måske
var vi for lidt
og for meget
for hinanden
på samme tid.




torsdag den 24. december 2015

Glædelig jul :-)

Glædelig jul til jer allesammen derude. Hav en dejlig juleaften med gaver og mad og selskab og anden virak, og nyd juledagene der kommer bagefter. Jeg håber der bliver plads til stilhed og fordybelse for jer der holder af og trænger til det.

Hvis nogen savner en julehilsen fra mig, så tilgiv mig. Jeg tror jeg har tænkt på alle dem jeg kender, på et eller andet tidspunkt de sidste dage mens jeg har spulet, svabet, skrubbet, holdt et vågent øje, solgt billetter, cyklet eller svømmet, men mere end tanken er det måske ikke blevet til, og det må række i år.

Alt godt til jer - må jeres lys skinne klart og kraftfuldt. Alt er muligt!

søndag den 6. december 2015

fredag den 27. november 2015

Gratis glæde #21

Klik for større visning. 


Roy Jacobsen: De usynlige. Side 104-105. TAK til Lotte for anbefaling :-).

(Gratis og gratis -- jeg betaler min skat (og mine biblioteksbøder) med glæde så jeg blandt andet kan gå på folkebiblioteket og hente oplevelser. Og hvis jeg ikke henter dem dér, betaler jeg gerne for bøger, biografbilletter, koncertbilletter, entrebilletter og hvad jeg ellers har en umættelig sult efter af kunst- og kulturtilbud, blandt andet fordi det gør mig til et klogere, gladere og mere tolerant menneske).

lørdag den 14. november 2015

Lys

Tager forskud på julens lys.


Kommentar

Her kommer for en gangs skyld lige en lille og meget personlig kommentar til hvad der sker i verden omkring os. Jeg er ikke noget politisk menneske, men det betyder ikke at jeg ikke registrerer hvad der sker omkring mig, eller at det ikke påvirker mig. Jeg græmmes, græder, føler vrede og sorg over nogle af de hændelser der sker i verden omkring mig i min samtid, og jeg glæder og fryder mig og føler taknemmelighed over andre, selvom jeg ikke snakker så meget om det.

Hvor der er menneskeliv, er der også både konstruktive og destruktive kræfter. Begge dele findes i hver enkelt af os, og det kræver et årvågent og bevidst blik at lade de første dæmme op for de sidste.

I perioder kan de konstruktive kræfter måske ikke holde de destruktive i skak; det hænder både i det enkelte menneske og i fællesskaber. På samfundsplan tyr vi mennesker måske til langvarige og nedslidende systemiske ødelæggelser i form af fx undertrykkelse og nedgørelse (som de tiltag de for tiden valgte politikere her i landet udfolder i forbindelse med at der kommer “fremmede” mennesker til Danmark), eller til pludselige, altødelæggende fysiske angreb i form at vold og/eller terror (som nattens helt forfærdelige hændelser i Paris er et eksempel på). Når de destruktive kræfter i os får lov til at tage over, følger vi vores egos frygt for at miste status, materielle værdier eller magt i stedet for at læne os ind i en kærlig holdning der kommer fra et større selv, og som fortæller os at der er plads til os alle og at der ikke findes noget “os” og “dem”, men kun et “vi”, og at hvad vi gør mod “dem”, gør jeg vi mod “os selv”.

Det er sådan jeg ser det. Jeg beder for at vi må udvikle vores årvågne blik. Og jeg beder for at vi hjælper hinanden med at lade kærlighed råde frem for frygt.



tirsdag den 10. november 2015

On the track


Jeg er nødt til at sige det: Jeg var dér! Det bedste af det hele denne anden gang jeg hørte og så Jonah Blacksmiths filmkoncert, holder jeg for mig selv. Men I skal vide at ud over at servere fed musik og rørende, lune ord og billeder, bød bandet også på hjemmebagte boller efter bedstemors opskrift, hjemmerørt nutella, hjemmeskudt hjort og kaffe. Det var fandme en oplevelse! (Undskyld jeg bander).

Gratis glæde #20

At befinde sig i en totalt tætpakket togvogn til cykler og opleve mennesker samarbejde fuldstændig gnidningsfrit om at få folk ud ved stationerne. En slags skubbespil med mennesker og cykler hvor alle brikker skal pusles på plads ved at flytte en ad gangen til det ledige hul.

Da det bliver min tur, og jeg - gud ved hvordan det kunne lade sig gøre! - kører cyklen ud på perronen, råber jeg "Tak allesammen. God dag!" "I lige måde", lyder det tilbage.

Jeg elsker mennesker.

---
Billedet er tyvstjålet her.

lørdag den 31. oktober 2015

City of ..

Har været i Malmö i dag, og det gik ikke stille af.

Først stod jeg pludseligt og uforberedt foran Marie Krøyer  Malmöhus og måtte standse helt op. Måske var det reflekserne i glasset der gjorde det, jeg ved det ikke, men i et splitsekund troede jeg lige at jeg kiggede i et spejl.

På en smuk kugle dukkede fine ord af Heraklit op og gav en slags genklang selvom verdensbilledet har forandret sig en del siden dengang for totusindfemhundrede år siden. Jeg lyttede til klangen og kom også til at tænke på at det er Heraklit der har sagt at man ikke kan bade i den samme flod to gange, for alt flyder og forandrer sig.

Foto: Jane Danielsen

För själar är det död att bli vatten
för vatten är det död att bli jord
men ur jord blir vatten
och ur vatten själ
- Heraklit

Og så vrimlede det pludselig med engle som delte knus ud til store og små, villige og modvillige, og fik mig til at overveje om Malmö, som jeg akkurat var begyndt at lære at kende, måske var en slags Nordens L.A.


Jeg var omgivet af gode mennesker under alle de her indre hændelser som jeg godt ved må stå for min mærkelige hjernes egen regning. Uanset hvad var jeg i fantastisk dejligt selskab, og jeg prøvede at fange den gode ånd i en usie som blev både ulden og ubalanceret, men I skal se den alligevel. Den er taget på Sockerbit hvor vi spiste hjemmebagt (virkelig!) kage og drak VARME varme drikke.


Tak for en meget dejlig dag til Birthe, Jane (som også har taget billedet af kuglen fordi jeg ikke selv kunne), Lisbeth, Charlotte og Helle.

...
(Jeg har fået lov at dele usien af alle på den).

tirsdag den 27. oktober 2015

torsdag den 22. oktober 2015

Titler


                                            Himlen må vente
                                            DE MÅSKE EGNEDE
                                            Skygger paa Græsset
                                            PÅ VEJ TIL SIG SELV
                                            Hvor kærlighed bor

onsdag den 21. oktober 2015

Ouroboros

Noget sluttede.

Jeg krummede mig sammen i smerte, og fra den akavede position mit hoved nu havde indtaget, kunne jeg se at noget også begyndte.

Kærligheden er rund som en cirkel.

søndag den 18. oktober 2015

Gratis glæde #18:

At løfte blikket på en efterårsgråvejrsdag og opdage at jeg har indtaget et oplysende perspektiv.


lørdag den 17. oktober 2015

Angst essen ..


Jeg har læst den her bog, og jeg vil være helt og brutalt ærlig: Jeg synes ikke den er særligt godt skrevet rent sprogligt, og ind imellem er forfatteren direkte inkonsistent i forhold til sin egen teori. Man skal kunne tænke selv for at kunne bruge den, så at sige, og ellers kunne jeg forestille mig at man får mest ud af den, hvis man læser den og samtidig arbejder med en kompetent terapeut.

Måske skal jeg sige her at jeg generelt ikke er så meget for psykologiske selvhjælpsbøger. For mig er den ideeelle helingsmetode samtaleterapi hvor man arbejder sammen med ét andet menneske som går foran en selv bevidsthedsmæssigt, men evner at bruge sin indsigt til at gå tilbage, sætte farten lidt ned og følges med én gennem en helende, bevidstgørende proces.

MEN. Når alt det er sagt, så må jeg bare fortælle at den her bog har gjort en stor - meget stor, faktisk - forskel for mig. Jeg er en bekymrer så det basker, og der er bestemte situationer i mit almindelige, dagligdags liv som fremkalder megen angst hos mig. I den forbindelse har nogle af redskaberne i Bekymringsfælden vist sig at være særdeles anvendelige for mig, og jeg er måske for første gang nogensinde i stand til at dæmme lidt op for en del af de hæmmende mekanismer som lægger bånd på min livsudfoldelse. Ikke bare være bevidst om dem og forstå dem, men standse dem i bevægelsen.

Jeg tror også på ideerne bag redskaberne; dem er der ikke noget i vejen med efter min mening.

Så er det sagt. I kærlighed.

---
.. die Seele auf/Angst æder sjæle op (titlen på film af Rainer Werner Fassbinder ('essen' burde have været 'isst', men det er en anden snak)).

torsdag den 15. oktober 2015

Årstider

Tilpasser mig årstiderne (i mit liv). Jeg vil (kunne).


søndag den 11. oktober 2015

På gensyn til det åbne vand

Jeg havde ellers pakket våddragten og resten af gearet væk for vinteren og proklameret at jeg havde svømmet min sidste tur i naturen i år. Men så ringede telefonen, solen skinnede, der var lunt på terrassen og jo, selvfølgelig skulle vi lige svømme én sidste gang mere i år. En kort tur, aftalte vi. Og så stod vi der tre kvarter senere og klædte om.

Vandet var så fuldstændig krystalklart i dag at ord ikke rigtigt kan beskrive det. Solen sendte lysstriber ned til bunden og viste Søndersøs undervandsverden fra dens allersmukkeste side. En lille halv time holdt vi skruen i vandet, og så var det slut for i dag og for i år og tid til at kaste et sidste, langt blik ud på det vand, der har givet så mange glæder sommeren igennem. Sammen med Øresund. Og Sjælsø.

Foto: Ellen Stahl Garne/SwimOut.

onsdag den 7. oktober 2015

fredag den 2. oktober 2015

Ingeniøren

Siger det bare: Jeg har ikke brug for nogen ingeniør længere. Har fundet min egen indre du-kan-regne-det-ud-og-løse-problemet-mand. "Han" ligger måske ikke i toppen, men "han" kan klare sig.

tirsdag den 22. september 2015

Hvad-nu-hvis

Jeg vågner om natten og hører regnen falde på terrassen. Jeg forsøger søvndrukken at tænke igennem hvilket tøj jeg skal tage på for at have det godt på den ret lange cykeltur jeg skal ud på klokken kvart i fire. Så vågner jeg helt og kommer i tanke om at jeg har fri. Jeg kan sove igen. Bortset fra at jeg alligevel ikke kan sove igen fordi rækken af hændelser fra gårdsdagens vagt som har sat et følelsesmæssigt aftryk i mit system, nu ruller forbi mit indre blik og sætter min krop i oprør. Jeg koncentrerer mig og trækker vejret på en måde jeg ved kan berolige mig. Det lykkes, og søvnen kommer drivende ind over mig igen som bryg over en mose.

Morgenlyset falder ind i værelset. Jeg står op, tager søndagstøj på selvom det er tirsdag, og laver kaffe. Uroen er der igen, og jeg ville egentlig hellere på arbejde og følge op på det jeg ikke er færdig med. Jeg foretrækker at konfrontere realiteterne i stedet for at skulle håndtere bekymringerne, men nu er en del af mit liv skemalagt og i øvrigt underlagt andres ledelse, så jeg må vente og imens gøre dagen til min egen.

Mit liv har undergået en kæmpe forandring de sidste næsten 1½ år. Skridt for skridt. Jeg er tilfreds med hvor jeg er nu, men har stadig noget tilpasningsarbejde at gøre. At finde ud af at passe ind og leve med de nye vilkår samtidig med at jeg bevarer mig selv, det er ikke nogen lille opgave, og det kommer til at tage tid at nå i mål.

Om eftermiddagen ringer en kollega, og jeg får lejlighed til at spørge kort og henkastet til nogle af de ting fra i går som stadig bekymrer mig, selvom det er noget helt andet hun lige vil spørge om. Svarene gør mine bekymringer til skamme, og jeg sætter pris på den mulighed for et realitetstjek jeg har fået foræret. Jeg smiler lidt for mig selv, for sådan er det oftest. Min veludviklede forestillingsevne er både min styrke og min svaghed, kalejdoskopisk som den er.

Jeg mærker forandringen ske indeni. Dagen er nu min egen. Først nu.

mandag den 21. september 2015

Spejl

Ånd ind. Ånd ud.

Min krop bevæges af røde fibre. Jeg må være født med flest af dem. Udholdenhed er mit mellemnavn. Hurtighed er en by i Rusland.

Kroppen er et spejl.

Hvis der var fibre i mine mentale muskler, ville de også være røde.

Ånd ind. Ånd ud.

lørdag den 5. september 2015

Kram et træ!

Kram et træ i dag og vis taknemmelighed over for det arbejde det gør her på jorden! :-)
http://www.dr.dk/nyheder/viden/miljoe/video-der-er-mange-flere-traeer-paa-kloden-end-vi-troede

onsdag den 2. september 2015

Steps

Frans giver (tidsbegrænset) tilladelse til at tilgive kvinder der værner om eget liv. Barack om ikke flytter, så omdøber et bjerg. Andreas er sendt af sted på langfart i rummet. 

That's some small steps for [a] man, some giant leaps for mankind.*


Jeg har haft min første arbejdsdag i 18 år som fastansat og månedslønnet.

That's one giant leap for a woman.


----
Neil Armstrong: That's one small step for [a] man, one giant leap for mankind.

fredag den 21. august 2015

Dog eat dog


Satte mig på en bænk og blev til en hund. Fordi jeg opdagede at jeg sad ved siden af en anden hund.

I kan ikke se det, men den anden hunds zoom var mindst en meter langt. Cirka.

Jeg har ikke noget zoom. Til gengæld tør jeg gå tæt på. Lydløst, dog.

torsdag den 20. august 2015

Gratis glæde #17:

At støde på en passage i en bog som bare er dejlig at læse.

Marie-Laure læser Jules Verne i nøglerummet, på toilettet, i museets gange; hun læser på bænkene i Den Store Sal og udenfor på de hundreder af grusgange i haven. Hun læser første halvdel af En verdensomsejling under havet så mange gange at hun praktisk taget kan den udenad.
Havet er alt! Det dækker de syv tiendedele af jordkloden ... Havet er bærer af en overnaturlig og ødsel eksistens; det er kun bevægelse og kærlighed; det er den levende uendelighed.
(Side 69 i Alt det lys vi ikke ser af Anthony Doerr. Bogen som helhed har jeg ingen mening om endnu ..). 

onsdag den 12. august 2015

Gratis glæde #16:

At have udsigt til noget godt.


lørdag den 8. august 2015

fredag den 31. juli 2015

Fælles stilhed

Jeg har lige lyttet til en genudsendelse af sproglaboratoriet fra 1. maj om stilhed i fællesskaber. Om det kraftfeldt og de dybe kommunikationskanaler der åbnes mellem mennesker når de er stille sammen, dvs. når de er sammen uden at tale.

Jeg ved præcis hvad Bastian Overgaard, guide i stilhed, mener når han fortæller i dette interview om den stilhed han også kalder intelligent stilhed. Jeg har det selv sådan at i de af mine relationer eller enkeltstående møder med andre mennesker hvor stilheden udgør et naturligt, ordløst kommunikationsrum, kan jeg opleve øjeblikke af dyb kontakt med både mig selv, den anden og verden omkring mig og mærke en forbundethed som overskrider vores afgrænsede egoer og kroppe. Det er meget livsbekræftende og meningsfuldt, men ikke altid let fordi det også kan være en krævende og afklædt situation at være i hvor jeg skal kunne modtage præcis hvad der dukker op af følelser og refleksioner, både hos mig selv og hos den anden/de andre, også hvis de er ubehagelige.

Omvendt kan jeg opleve at jeg ikke kan lære den anden rigtigt at kende eller mærke nærvær og egentlig kontakt hvis der ikke opstår lommer af stilhed mellem mig og den anden, hvor jeg kan lytte bag om ordene eller ind i mellemrummet mellem ordene. I sådanne situationer hvor jeg selv eller andre siger noget hele tiden, kan jeg føle mig meget ensom, måske endda forladt.

Bastian Overgaard fortæller også om den forstærkning af sanseoplevelser som stilhed i fællesskaber kan befordre - den kender jeg også! Sådan sat på spidsen kan jeg føle mig meget forstyrret og berøvet af både sanseoplevelsen og delingen af den hvis jeg skal samtale fx samtidig med at jeg spiser god mad, cykler eller går tur i naturen. Det er næsten lige så svært for mig som at skulle samtale mens jeg læser en bog eller ser en film, og jeg skal bestemme mig for om det er det ene eller det andet det "går ud på". (Måske er det en af grundene til at jeg elsker at svømme, når jeg nu tænker over det - det er ret svært at tale sammen når man svømmer med ansigtet i vandet, og alligevel er man sammen med andre og "lytter" til dem via kropssproget mens det står på).

Jeg tror meget på at det er værdifuldt for både den enkelte og vores fællesskaber at kunne være stille sammen. Lidt sjovt er det at denne udsendelse er en af flere under overskriften "At miste mælet". Jeg oplever egentlig at når vi er stille sammen, kan vi tale sammen med en meget større stemme end den det talte ord giver lyd til.

http://www.dr.dk/p1/sproglaboratoriet/sproglaboratoriet-2015-05-01


søndag den 26. juli 2015

Gratis glæde #15:

En gave fra en have :-).


onsdag den 15. juli 2015

Elementer II

Som at svømme i et glas vand.

Fugle i flok over mig. Meterlange vandplanter under og omkring mig. Ikke en lyd undtagen af mine egne udåndinger i vandet og et lille plask hver gang jeg sætter en hånd i. 

Vi svømmer side om side og har hele søen for os selv. Vi holder pauser hvor vi ser os omkring over og under overfladen. Jeg forsøger langsommeligt at begribe hvilken komplet fredelig verden vi befinder os i.

Tænk sig at den findes!

Ro. 
Rytme. 
Renselse.


TAK til Ellen Garne, som har optaget og redigeret videoen og delt den blandt andet her:
 https://www.facebook.com/SwimOut.dk/posts/947069215359789.
Følg linket og find mere info om blandt andet regler for færdsel på søen hvis du vil bade/svømme i Søndersø.

PS.
Har lige set Ellens fine, sjove video af vores tur i Søndersø igenigen til morgenkaffen. Bortset fra at jeg stadig er i gang med at vænne mig til at se mig selv på film for første gang (og høre mig selv være stakåndet af en blanding af anstrengelse og benovelse), så bliver jeg bare så glad i låget. Dyp jer endelig i den sø (stille og roligt, med respekt for naturen) hvis I bor i nærheden!

Gratis glæde #14:

Solopgang over Furesøen kl. 05:14. (Så gør det ikke så meget at man skal stå op midt om natten).


tirsdag den 14. juli 2015

Elementer

Jeg får ikke ferie i år, men så får jeg så meget andet. Blandt andet små lommer af væren det bedste sted jeg kender:



(foto: Ellen Stahl Garne)

søndag den 12. juli 2015

Gratis glæde #13:

At have fri på en sommerdag hvor det er køligt nok til at hækle videre på min tynde sommer-få-varmen-efter-svøm-uldhue.

Fra penge til åndelig frihed

Jeg ved ikke helt (endnu) hvordan jeg er blevet så forskruet, men jeg er tilsyneladende kodet med den forståelse at hvis jeg er økonomisk afhængig af nogen, så er jeg forpligtet til at være loyal over for deres værdier og virkelighedsopfattelser, til eksempel, og bruge min evne til at tænke i deres tjeneste eller helt lade være med at tænke. Det lyder vanvittigt, jeg ved det godt, men det er ikke desto mindre en af mit livs største psykologiske vildfarelser. Jeg erkender at jeg har en tilbøjelighed til at betale for økonomisk eller materiel tryghed med min evne til at tænke selvstændigt eller bruge min forstand - et mønster der er dannet i mig tidligt i livet.

Derfor er det interessant at følge hvad der sker med min oplevelse af at være personligt eller psykologisk uafhængig i takt med at det efterhånden lykkes mig at blive økonomisk uafhængig, og det går mere og mere op for mig at jo mere økonomisk/materielt selvstændig jeg bliver, jo mere føler jeg mig også tilskyndet til, for ikke at sige i stand til, at tænke selvstændigt. Måske burde der ikke være nogen sammenhæng, men det oplever jeg klart at der er - det er virkeligheden for mig.

Jeg har rumlet rundt og rundt omkring det her i et stykke tid, og undervejs stødte jeg på et brudstykke af en leksikonartikel om magt som udfordrede mig yderligere (på den gode måde). Det kommer her:
Magt i en noget anden betydning ("hun har magt over sit liv") er en betingelse for personlig (åndelig) frihed eller myndighed. At opnå en personlig selvstændighed eller autonomi forudsætter, som den tyske filosof Kant understregede, magt i den abstrakte betydning "at kunne og at ville": "Umyndighed er en manglende evne til at bruge sin forstand uden andres ledelse. Denne uduelighed er selvforskyldt, hvis årsagen er en mangel, ikke ved forstanden, men ved beslutsomhed og mod til at bruge forstanden på egen hånd; derfor er oplysningens valgsprog: Hav mod til at bruge din forstand" (Was ist Aufklärung, 1784).
fra Den Store Danske, Gyldendal
At den manglende evne til at bruge sin forstand uden andres ledelse er en selvforskyldt uduelighed, det er jeg klart uenig i, men det er i hvert fald en uduelighed som det er muligt (og en fordring?) at tage ansvar for og ændre ved egen kraft fremadrettet, tænker jeg, hvis man altså kan få magt over sit eget liv, dvs. hvis man kan bringe sig i en position hvor man kan og vil sit eget liv, inklusive sin egen forstand. Og for at opleve at jeg har magt over mit liv, har jeg personligt brug for økonomisk/materiel selvstændighed. (Måske er det udelukkende en personlig ting hos mig, måske findes der noget kollektivt kvindeligt gentaget i fænomenet også? Det har jeg måske lidt på fornemmelsen er tilfældet, men jeg ved det ikke).

Det ender altså med at penge, magt, oplysning og personlig, åndelig frihed tilsyneladende hænger sammen på en eller anden snurrig måde hos mig, og det synes jeg simpelthen er sådan en forbløffende pointe. Jeg ville have forsvoret at penge kunne føre til nogen form for oplysning eller indre frihed, men det ser lige nu ud til at min økonomiske (materielle) situation faktisk har en betydning for min åndelige udvikling. At tage den tanke til mig er som at sluge en kamel, men jeg tror jeg er ved at være parat til at gabe højt. Meget højt.

tirsdag den 7. juli 2015

!

Lige præcis hvad jeg altid har ment: "Be tough-minded on standards, tender-hearted on people." -- Doug Conant. (Set hos Susan Cain på FB).

torsdag den 2. juli 2015

tirsdag den 30. juni 2015

Gratis glæde #12:

At opleve hvordan tingene begynder at vende efter en hård tid.

søndag den 28. juni 2015

Gratis glæde #11:

At have pænt tøj på for en gangs skyld (og ikke stinkende cykeltøj, anonymt arbejdstøj eller vådt badetøj).

Søndagsstrøtanker

Guderne skal vide at jeg har en profil på omtrent hvert eneste almindeligt brugte sociale medie der findes på internettet. Hvert medie har sin charme, og jeg har mine foretrukne, hvor jeg er så heldig at kunne snakke med mennesker jeg kender og holder af.

Men. Når alt kommer til alt, så kan jeg bedst lide bloggen her. Når jeg klikker ind på den, giver den mig en følelse af at komme hjem. Og hvis man vil lære mig at kende via de sociale medier, vil jeg tro at det her sted er det bedst egnede til formålet, også selvom der er megalange pauser mellem indlæggene for tiden. Selv dét - de lange pauser hvor jeg omorganiserer, reflekterer og vokser indvendigt i stilhed - er simpelthen så vældigt meget mig efter min egen mening, at det giver mening. Hø.

Til jer der trofast følger med på trods (jo, jeg kigger i statistikkerne ;-)), vil jeg bare sige TAK på en skøn søndag hvor jeg har fri og mulighed for at sidde stille længe nok til at mærke hvad jeg selv tænker og føler. Jeg er her endnu og forventer at vende stærkt og stærkere tilbage. Igen og igen.

(-)er.

Jeg sover.
Jeg spiser.
Jeg arbejder.
Jeg svømmer.
Jeg cykler.
Jeg hviler.

Jeg er.

søndag den 21. juni 2015

Gratis glæde #10:

Lyksalighed.

onsdag den 17. juni 2015

Motto

Har fået et motto: Jeg kan det meste af det jeg vil, men jeg vil langt fra alt hvad jeg kan.

tirsdag den 16. juni 2015

Helvede?

VILDT sjovt og rammende hvis man er til mbti: Helvedesdefinitioner.

tirsdag den 9. juni 2015

Paradigmeskift

Hvorom alting er
En skrækkelig tanke er opstået
Hvad nu hvis det ikke
er mig der er dum
når andre ikke forstår
hvad jeg tænker
eller sågar at jeg tænker?

mandag den 8. juni 2015

Mit hood

Tagene blomstrer og krybdyrene viser farver i mit hood. Nice!




torsdag den 4. juni 2015

lørdag den 30. maj 2015

Gratis glæde #8:

At kigge op på de vildt flotte skyer der er på himlen lige netop NU.

tirsdag den 26. maj 2015

fredag den 15. maj 2015

Smukt!


Q. How do I integrate spirituality into my everyday life? A. Throw out the concept of "spiritual life" and "everyday life". There is only life, undivided and whole....~ Adyashanti(from Emptiness Dancing)
Posted by Mary O'Malley's Awakening Offerings on 14. maj 2015

Gratis glæde #6:

At have gode venner og familiemedlemmer som gør sig umage og også er verdens bedste gæster når det gælder. Er taknemmelig.

lørdag den 9. maj 2015

Gratis glæde #5:

At cykle over et åbent stykke i mild regn og pludselig blive opmærksom på man kan høre lærken synge og følge den i luften.

onsdag den 6. maj 2015

Tankevandring

Tirsdag aften, 1700 meter helt alene i en 50-meter-bane, resten sammen med én anden svømmer. I banen ved siden af ligger to svømmere. På klubbanerne træner et hold i livredning, og jeg følger med i deres lydløse, poetiske aktiviteter under overfladen. Når jeg trækker vejret til vinduessiden, kan jeg se at regnvejret kommer nærmere med tunge, mørke skyer.

Mine tanker vandrer.

Vidste I at hos hvaler er der ikke nogen forbindelse mellem munden og luftrøret? De trækker udelukkende vejret gennem blåsthullet/-hullerne og kan altså ikke trække vejret gennem munden eller få maden i den gale hals ligesom os. Dét synes jeg er sjovt at tænke på, og jeg er ikke fri for at ligge der og ønske mig et blåsthul eller to.

lørdag den 2. maj 2015

Emotional reality

Er i gang med at integrere et nyt begreb i mit apparat: Emotional reality.

fredag den 1. maj 2015

!

the undervalued self af Elaine N. Aron

Uovertruffen.




(Jeg køber stort set aldrig bøger og har også lånt denne, som det fremgår, men det tager lang tid at arbejde i de dybe lag som Elaine Aron med suveræn indsigt guider én til i denne bog. Jeg vil få brug for at vende tilbage til den igen og igen (som jeg har gjort til The Highly Sensitive Person). Derfor  jeg eje den :-)).

Opdatering 02-05-2015:

Fandt lige en video hvor Elaine Aron fortæller om sin bog:

lørdag den 25. april 2015

Ensomheden

Ensomheden
sætter sig i maven
hvor du mærker et sug
når ingen kan eller vil
være dér når det kniber

Ensomheden
bider dig i haserne
når du stakåndet løber
for at indhente de andre
der glade går foran

Ensomheden
knuger dit hjerte
og viser dig at smerten er størst
når glæden er din
og din helt alene

mandag den 6. april 2015

Gratis glæde #4:

At ens forkølelse går over før man har spist alle resterne fra påskefrokosten, så man kan nå at smage hvor godt de smager.

lørdag den 4. april 2015

Gratis glæde #3:

Forventningens barnlige glæde over at skulle gemme påskeæg til sine store børn og se dem finde dem.

mandag den 30. marts 2015

Gratis glæde #2:

At stå tidligt op på en fridag fordi nogle venner lige ville køre forbi med en reol de havde tilovers, på vej på ferie.

lørdag den 28. marts 2015

Gratis glæde #1:

At spise morgenmad på terrassen og mærke solen i ansigtet.

Snit

Børnene bor fast
Forældrene skiftes
I dag er det hendes tur til at være der

Hun kan lide køkkenet
Tager kokkekniven op
Den balancerer stadig perfekt i hendes hånd

Alle snit lykkes
Måltidet vokser frem
af det der lignede ingenting til at begynde med

De spiser
Fordyber sig i stilhed
Maden taler for sig selv og på hendes vegne

fredag den 13. februar 2015

Mur

Jeg står foran en mur
Muren er inden i mig
Jeg ved ikke om jeg vil over den
eller om jeg helst vil blive
på denne side

Jeg kan ikke se muren
men mit hamrende hjerte
mine klamme hænder
og mit svedige skridt
fortæller mig
at den er der

Jeg mærker kroppen
lytter opmærksomt
men kan ikke høre
hvem den taler på vegne af

Er det den der vil beskytte mig
den der vil at jeg skal skjule mig selv

og gemme mig på denne side af muren
så jeg ikke bliver såret igen

men heller ikke rigtigt levende
den der hellere vil
at jeg mister mig selv
end risikerer at opleve en smerte
jeg har kendt siden jeg var barn?

Eller er det den der vil beskytte mig
den der vil at jeg skal vise mig selv
ved at blive på denne side af muren
for hvis jeg klatrer over
vil jeg befinde mig i et land
hvor jeg må ændre mit ansigt for at ligne
og skifte navn for at blive anset
og hvor jeg bliver træt til døden
af at tale et fremmed sprog?

Jeg lytter efter svaret i den energi
der skabes eller forsvinder
i den glæde 

der dukker op eller bliver væk
Skal jeg trodse angsten
Eller er alarmen på sin plads?
Skal jeg klatre eller skal jeg blive?

---
Redigeret flere gange - undskyld. Bliver selv klogere af at læse det eller noget .. :-)

mandag den 26. januar 2015

Helt ærligt

Jeg kan godt føle mig trængt op i en krog eller decideret irriteret af at mærke en forventning om at jeg skal levere store ord, knus og det der er værre, både i virkeligheden og på tryk. Knus, kram, kys, de kærligste hilsner, overdreven begejstring osv. i situationer hvor jeg ikke kender folk særligt godt, eller hvor jeg egentlig ikke er vildt begejstret, fx. Jeg kan ligesom ikke altid mærke sammenhængen mellem mine indre oplevelser af hvad situationen og/eller relationen lægger op til på den ene side, og det der bliver sagt og gjort og tilsyneladende er (blevet) kutyme på den anden side. Har dog - til dels - føjet og bøjet mig og fulgt tidens sædvaner fordi jeg har tænkt at hvis jeg skulle respektere mine egne grænser og min egen fornemmelse af sammenhæng mellem mine følelser og mit kropslige, talte og skrevne sprog, ville jeg - i bedste fald - give indtryk af at være en kold skid og/eller et kropsforskrækket, sippet hoved, hvad jeg helst ikke vil se mig selv som.

Men i lørdags i "Bagklog" på P1 hørte jeg Esben Kjær og Mette Gjerskov samtale og lytte til andres udsagn i anledning af at det i onsdags var international krammedag, og da kom jeg til både at grine højt og drage flere lettelsens suk af bare befrielse. Jeg er ikke alene!

Så nu strammer jeg op på egne vegne og forsøger at stoppe devalueringen, jf. nedenfor. Jeg vil gerne skabe bedre overensstemmelse mellem indtryk og udtryk hos mig selv. Reservere de store eller intime ord og den vildeste kropskommunikation til dem jeg er allertættest på eller til de situationer hvor det føles rigtigt for mig. Jeg er ikke ude på at vi alle skal tale og opføre os på nøjagtig de samme måder, om end jeg er enig i at der er gået inflation i vores udtryksmåder generelt jf. nogle af udsendelsens pointer. Dét jeg vil, er først og fremmest at finde de måder der føles rigtige for mig og at blive i stand til at handle som jeg har det godt med og især som jeg kan stå inde for. OG måske så et frø til at andre lige vender det her med sig selv hvis det har nogen klangbund overhovedet - indrømmet!

Prøv at høre fra cirka 18:30 til 23:45 her om blandt andet kærligheds- og begejstringsinflation, overdreven brug af voldsomme udtryksformer, inflation i vores jubel, devaluering af hjerteligheden og taknemmeligheden, krammeriinflation, Dansk Håndtryksforening ..

Knus og kys
Janne

PS. Måske er det sådan en troværdighedsudviklingsfase jeg er inde i eller noget, for jeg har også revideret (= reduceret) min Synes godt om-adfærd på facebook kraftigt, og nøj, det føles godt. Men det er en anden historie ...

torsdag den 15. januar 2015

onsdag den 7. januar 2015

Godt, vådt nytår :-)

Her, en uge efter nytår, kommer et ønske om godt nytår til jer der kigger med her. Må I få et år med mange og skønne oplevelser med og i vand, på præcis den måde I kan lide det.

Jeg afsluttede 2014 med at vinterbade for allerførste gang i mit liv. Det var en så sjov, sanseligt stimulerende og livsbekræftende oplevelse, at jeg bare drømmer om at gøre det igen. Jeg bor langt fra saltvand, men tæt på ferskvand, og det tænker jeg også kan bruges, selvom smagen af saltvand er noget af det bedste jeg ved. Nu eller på sigt leder jeg efter en makker der vil dele de kolde, våde oplevelser med mig på regelmæssig basis ved Furesøbad - sig til hvis du kunne tænke dig at være den makker.

Tusind tak til min veninde, som tog initiativ og opfordrede til turen og sørgede for alt det praktiske, så jeg bare skulle sørge for at være klar i sindet til udfordringen. Her er et fint efter-billede, også fra hendes hånd - jeg var præcis så glad som jeg så ud:


Og jeg begyndte 2015 med at svømme i Øresund sammen med andre naturvandshungrende svømmere den 1. januar. Kun 100 meter eller mindre, tror jeg vi svømmede, på lavt vand og iført skiundertøj under våddragten, hue under badehætten og strikkede fingervanter i gummihandsker på hænderne. Det var koldt for ansigtet, og jeg har aldrig svømmet polocrawl med så stor fornøjelse som de første meter på denne tur, men det gik over, og så var vandet sådan set skønt. Virkelig. Tusind tak til jer jeg svømmede sammen med - med sådan en indvielse kan det kun blive et godt åbent-vand-svømme-år!

Nu venter der et helt nyt år forude med både salt-, fersk- og klorvand. Det sidste fylder mest lige nu, og det er fint og helt som det skal være. Jeg glæder mig hver dag over at dele indendørs vandoplevelser med alle jer gode mennesker jeg møder her - også tusind tak til jer!

G.E.

“Djævelen er gud / og Gud er djævel / og jeg måtte lære / at dyrke dem begge / den ene på én måde / den anden på en anden / men måderne var de samme / fordi de begge befalede / Indtil jeg lærte / Kærligheden at kende, en sprække / mellem de to kæmpende / Kærligheden, en stribe / af lys mellem de blodige læber / Den kløft hvorfra / de udvalgte træder ind / i verden af ligegyldige / Ligegyldige de der dyrker en Gud / Ligegyldige de der dyrker en Djævel.”
Dét er et fantastisk digt, synes jeg! Nu ved jeg hvad jeg snart skal læse ..

Fra Dīwān over fyrsten af Emgión af Gunnar Ekelöf, hørt i Skønlitteratur på P1 i dag, kopieret fra Klaus Rothsteins blog.