lørdag den 27. august 2011

Udflugt

Nu er det snart tid, sæsonen starter på mandag, og jeg har tilbragt dagen dels foran computeren med at tælle bpm og dels på stuegulvet med at udføre bevægelser med en imaginær vandmodstand og ligedan delvis ophævelse af tyngdekraften så jeg er helt rundt på .. ja, gulvet. Jeg har været på rejse i youtube, Play, Bilkas musikbutik og min egen cd-samling (der ikke er blevet opdateret de sidste mange år på grund af mine vanvittige økonomiske prioriteringer, for at sige det mildt), og så var det jeg tænkte at jeg lige kunne poste et par af de numre jeg har været i kontakt med og fået "i overskud" i løbet af dagen, og måske, kun måske hvis du har tid, lyst og tålmodighed, tage dig ud på en lille musikalsk udflugt.

Turen starter i højt og moderne gear, går over det ret så tilbagelænede og slutter i en helt anden dimension - er det ikke den vej vi skal?
























Savage Rose (Take Me Higher)

Fly wild flower, fly / Fly from place to place / Leave your gypsy blanket / For the lover’s bed /
The song of thousand tales / Carried by the wind / Fly free yearning soul / Fly free savage rose
Take me higher …

To the deep horizon / The mirror in your eyes / Carry love and wisdom / The song that never dies /
To the fields of sorrow / Our mother with her broken heart / Fly wild flower, fly /
Savage rose, soul of mine

Take me higher …
Soul of mine / Take me higher / Won’t you take me higher /
Higher, higher / Take me higher / Higher

Annisette

(Kopieret herfra)

torsdag den 25. august 2011

Note

Jeg går og tænker på hvor mange kræfter og hvor meget energi nogle af os kan bruge på at diskutere med os selv og argumentere og finde acceptable begrundelser blot for til sidst at ende med at have overtalt os selv til ikke at følge det vi allerhelst vil, til ikke at udtrykke det vi faktisk mener og til ikke at mærke det vi virkelig føler.

Sikke en byrde vi løfter af vores skuldre når vi overvinder frygten for egne og andres domme. Når vi giver slip på vores illusoriske forsøg på at kontrollere hvad andre mener om os, og stoler på at vi er skabt præcis som universet har brug for at vi skal være.

Dét er frihed. Tænker jeg.

tirsdag den 23. august 2011

Efterlysning

Her kommer et helt pragmatisk indlæg, og det er kun relevant hvis du bor i kvarteret omkring Syvstjerneskolen i Værløse.

Vi har ikke set vores kat siden i søndags, hvilket slet ikke ligner den. Vi har gået rundt og kaldt og lyttet i timevis uden resultat, og nu må vi prøve noget nyt, omend det er som at forsøge at tråde nålen i høstakken: Hvis du bor i nærheden, og ikke allerede har snakket med os, vil du så ikke være sød at tjekke om den kunne være blevet lukket inde et sted hvor du kan lukke op? Og/eller give en af os et praj hvis du har set eller ser noget der kan lede os på sporet af hvor den er?

Den er en helt tilforladelige, men lidt sky, kastreret hankat af racen maine coon, og den har navnet Indy, omend den nok ikke lyder det. Den er langhåret, har meget mørke farver, og ser sådan ud:



Øremærke EYY014
Chipmærke 752000990011212

Tusind tak :-).

(Det piner hele familien at tænke på hvad der kan være sket. Har den søgt tørvejr og er blevet lukket inde i et skur? Eller er den kommet til skade og ligger et sted og lider? Eller er den af en eller anden grund kommet for langt væk hjemmefra til at kunne finde tilbage igen?).

--
Opdatering 24.08.2011 kl. 17:47:

Stadig ingen kat :-(.

--
Opdatering torsdag 25.08.2011 kl. 18:55:

Og stadig ingen kat ..

--
Opdatering fredag 26.08.2011 kl. 15:09

Indy er stadig ikke kommet. Nu hænger vi plakater op rundt i kvarteret, selvom vi har været rundt en million gange og også stemt dørklokker.

--
Opdatering lørdag 27.08.2011 kl. 21:00

Nope. Ingen kat. Nu skriver jeg ikke mere her, men skulle miraklet sket at den kom tilbage, hører I det. Suk.

søndag den 21. august 2011

Som

I dag strejfer vinden mig blidt. Som et kærtegn.

fredag den 19. august 2011

Balance

"Jeg er mere i balance med mig selv, end jeg var for 10 år siden. Og jeg er blevet ligeglad med mange ligegyldige ting, såsom forfængelighed, og hvad andre synes om mig.
Søs Egelind, 52, i Søndagsavisen"
Set på sidste side i Søndag nr. 32.

Jaaaa. Kunne man bare selv nå dertil hvor man mener det helt oprigtigt og ikke bare siger det som en gang tom retorik .. fordi man faktisk er forfængelig og langt fra ligeglad med hvad andre synes om én.

torsdag den 18. august 2011

Ild i håret

Jeg røg lige af i svinget. Det sker. Og mens jeg lå der og så vognen køre videre, læste jeg følgende opdatering af Marianne Williamson på facebook:
""Suffering doesn't make us weak; only an avoidance of suffering makes us weak. Sometimes the only way to get around it is to burn through it."All neurosis is a substitute for legitimate suffering." -- Carl Jung"
Og jeg tænkte: Det er i hvert fald rigtigt! Jeg kan selvfølgelig ikke vide om udsagnet i Jung-citatet* gælder i alle tilfælde af neuroser som det selv hævder, men det gælder i hvert fald for mig. Det gør resten af opdateringen også; det er bare en lille smule svært (eller rettere lidelsesfuldt, når det nu skal være) at efterleve, måtte jeg erkende dér i svinget og følte mig ret weak som jeg bestemte mig for at forsøge at mærke smerten. Også den der blev lagret i fortiden, og som jeg ikke rigtigt har været i kontakt med før.

Nu forsøger jeg så at brænde lige igennem. Der var engang én der sagde til både sig selv og mig at vi var sådan nogle der havde ild i håret. Jeg har ikke mærket noget videre til det før, måske så hun ind i fremtiden, men nu er det lige før jeg håber hun havde ret.

---
Ps. Jeg beklager den fjollede tone i forhold til det tunge emne, men jeg trænger sådan til at skabe lidt ironisk distance. Jeg har aldrig været god til det der med at sige at jeg lider, ikke engang til mig selv. Lige som katten gemmer jeg mig helst under sengen indtil det er gået over (eller jeg er død). Det får mig til at føle mig som en irriterende og besværlig pivskid at skulle sige at jeg lider.

Og SE!: Der har jeg roden til ondet. Så er det sagt.

*Jeg skulle lige tjekke citatet af C.G. Jung og kan kun finde det i denne form: “Neurosis is always a substitute for legitimate suffering.” Men meningen er vist den samme, og det ser ud til at være Jungs ord.

onsdag den 10. august 2011

Om at drive frem

Nu ved jeg hvorfor.

Nu ved jeg hvorfor der er så helt enormt mange cykler alle vegne i Holland. De er smarte, de hollændere. De har bygget drivhuse, hvor de sår små bitte cykelfrø som bliver til cykelplanter som de passer og plejer og nurser indtil de bliver for store til at være i drivhuset og skal ud i verden og bringe mennesker med knuder på tungerne rundt i det flade vandland.

Nu ved jeg hvorfor. Se selv. Her er et billede af to drivhuse hvor høsten er lige op over:


tirsdag den 9. august 2011

De der sociale medier .. (opdateret 11.08.2011)

.. Eller "de der selskabelighedsmedier", som jeg har lyst til at kalde for eksempel Facebook, Twitter og til en vis grad også blogs som jo for mange har en selskabelighedsfunktion. De er en stor, stor udfordring for mig, for selskabelige sammenhænge er ikke min stærke side. Men samtidig pirrer de medier mig. Gør mig interesseret og udfordrer mig. Jeg kan bruge oceaner af tid på at finde ud af om eller hvordan jeg skal bruge dem, for jeg har både lyst og ikke lyst.

Nu har jeg så for et stykke tid siden hørt om Google+; og forleden lyttede jeg for eksempel med interesse til Trine-Maria her.

søndag den 7. august 2011

Coffee on the go


Når jeg ser de her kopper fra ferien, ved jeg at jeg har været langt hjemmefra og mange forskellige steder, og jeg kan ikke bare huske hvordan kaffen smagte, men også hvad jeg lavede da jeg drak den, hvem jeg var sammen med, hvordan stemningen var og meget andet som jeg ikke tænkte så meget over mens jeg drak kaffen, men som fylder mig nu som kaffen gjorde dengang. Jeg ved ikke hvad der fik mig til at luske min mobil frem og tage et billede af min kaffekop fire gange i løbet af turen, men nu er jeg glad for at jeg gjorde det, og ville ønske der var flere kopper i mit album. Jeg kan mærke mine børn omkring mig og føle solen på min hud. Jeg kan høre hollændere tale fredeligt sammen på et ret så fremmed sprog, og jeg kan huske hvordan det var at være på Burger King for første gang i mit liv. Mine drenge troede de skulle dø af lykke, men det gik over! Jeg kan høre havets pulserende brusen kalde på mig, hviske at jeg ikke må glemme hvor jeg har hjemme.

"Take me when I'm hot" og "CAUTION HOT". Jeg må vælge hvilket fokus jeg vil have, selvom begge vinkler er relevante.

fredag den 5. august 2011

Metanote

Note til mig selv:

Har omskrevet min Om-side igenigen. Vil denne gang gemme en kopi i et indlæg, så teksten ikke forsvinder næste gang jeg omkriver. For fuldstændighedens princip. Og for at kunne bladre tilbage og lære af min egen proces senere hen, hvis jeg skulle få lyst.

Efter

.. Og regnen kom, og det blev tid til at vende tilbage til bloggen, som jeg har savnet at skrive på, men også følt et behov for at tænke lidt over og få på så tilpas afstand at jeg måske kunne lære lidt af det jeg har foretaget mig her indtil videre. Endnu engang.

Lige før vi tog afsted, mødtes jeg med et menneske som sagde noget til mig om sig selv der nærmest satte en lavine i skred indeni mig som jeg hverken kunne eller ville dæmme op for. Den er ikke ebbet ud endnu og sneen vælter stadig ned ad bjerget mod varme og smeltning, men det største skred jeg har betragtet, har bragt noget ind i min bevidsthed som jeg for længst havde forstået intellektuelt eller rationelt, men som jeg ikke har haft den fjerneste anelse om at jeg rent følelsesmæssigt overhovedet ikke efterlevede. Jeg har simpelthen ikke kunnet se det; det har befundet sig under bevidsthedstærsklen. Det er stort når det sker i en målestok som i dette tilfælde, og det har ført ikke så lidt med sig, som jeg nu arbejder med på højtryk. Eller rettere: Som mit sind nu arbejder med på højtryk. Jeg kan mærke der er optaget derinde.

Også i den ydre verden har jeg rejst langt og set meget i denne sommerferie, og jeg vil huske den som én af de bedste i mange år, men også som den sommerferie hvor skyggen tog over på den mest uhyggelige og frygtindgydende måde hos et enkelt menneske. Den 23. juli vågnede vi op på Fredericia Vandrehjem, tændte for nyhederne for første gang i mange dage og blev mødt med indslag om uhyrlighederne i Norge. Jeg græd og bad hele vejen fra Fredericia til Klitmøller. Der er sagt og skrevet så meget nu, og jeg evner ikke at tilføje noget begavet, men hvis du ikke allerede har læst det, vil jeg gerne pege på et indlæg af Dorthe Nors >> her.

Lige om lidt bliver det hverdag igen, og det er godt. Jeg oplever det dog som om noget er forandret for altid, og ikke som om jeg vender tilbage. Om det holder, ved jeg ikke. Vi får se.

Fredericia Vandrehjem, morgenen den 23. juli 2011


Børn der leger og lærer. Fremtid. Håb. Kærlighed.