9. juli 2011

Mens



Mens vi venter på regnen
Mens vi husker med kroppen og smager salt
Mens vi brænder af varme som solen har lagret i vores hud
Mens vi kæmper med trætheden fordi dagen ikke må slutte endnu

Mens vi er
sammen

7. juli 2011

Papiris' monolog

I går aftes så jeg "Asterix og Obelix: Mission Kleopatra" sammen med familien. Jeg lå flad af grin som mange gange før over filmens totalt finurlige ordspil og underspillede humor. Vi har set den igen og igen, altid med dansk tale, og oversættelsen fungerer fabelagtigt efter min mening.

Men. I skal lige se mit yndlingsklip som jeg dog kun har kunnet finde i den franske version. Jeg kan ikke selv fransk, men det er heller ikke nødvendigt for at forstå pointen, tror jeg. Det er rigeligt at kigge på personernes kropssprog, både den talende Papiris' og tilhørernes.

Da Linealis præsenterer Mirakulix og skriveren Papiris for hinanden, spørger Mirakulix høfligt konverserende og interesseret Papiris, om det er godt at arbejde som skriver (sådan cirka). Og så er det Papiris svarer (udførligt, engageret og relevant abstrakt efter sin egen mening, forestiller jeg mig).. åh ha .. prøv selv at se:



Nå, og hvorfor mon jeg kommer til at grine overdrevent og samtidig krumme tæer hver gang jeg ser det klip? Jo, fordi jeg selv har en Papiris indeni og liiiige skal bede ham klappe kaje hvis nogen spørger mig om noget der interesserer mig, i en almindelig (overfladisk, undskyld) konversation. Suk.

1. juli 2011

Punktopstilling

  • I går sagde min læge at mit ene ben var længere end det andet. 
  • I dag har jeg ondt bag ørerne efter at have haft læsebriller på i timevis i et vellykket forsøg på at nå mit arbejde inden min egen fastsatte deadline. 
  • For en time siden forærede min søde ven og nabo os en halv hindbærlagkage. 
  • Uden ophør synger min ene unge den her sang og driver mig til vanvid. (Hvor får de det fra?).
  • Nu er det weekend.
  • Alt er godt. Jeg kan mærke at jeg lever.