mandag den 31. maj 2010

Lettelse

Vand er en livseliksir. Ikke kun det vand man hælder indenbords, men også det vand man sænker sig ned i.

"Et legeme der nedsænkes i vand, mister lige så meget i vægt som den fortrængte væske vejer". Sådan lød Archimedes lov da jeg var ung og skulle lære svømningens mere tørre elementer, og det er jeg ganske sikker på, så jeg har helt imod sædvane ikke engang tjekket det før jeg nu skriver det, for jeg har set den lov gælde helt konkret i praksis en million gange. Nu er jeg begyndt at tænke at det også gælder i en slags overført betydning. Det med den vægt man mister, altså, når man kommer ned i vand.

I dag havde jeg lige 10 minutter for mig selv til at ligge i relaxafdelingens varmtvandsbassin, endda uden at blive forstyrret af andre gæster. Det har jeg vist aldrig prøvet før. Og mens jeg lå der og flød rundt på ryggen under ovenlysvinduet, kunne jeg se de fineste hvide skyer drive forbi på en blå himmel. Det var et øjebliks intens forunderlig oplevelse at ligge der og kigge lige op i uendeligheden med ørerne behageligt hørehæmmede af vand. Jeg var slet ikke i Værløse i det øjeblik; jeg tror jeg lå på et meget stort ocean, som vuggede mig blidt og holdt mig oppe og lettede mig for noget af det jeg slæber rundt på, som det slet ikke er meningen at jeg skal bære, men som man skal ane himlens og oceanets storhed for at forstå er en illusion og ikke et faktum.


(Og shhh, jeg har stjålet et lille bitte billede herfra af bassinet, for jeg vil så gerne vise jer lysfirkanten i vandet. Det var selvfølgelig ikke præcis den her firkant jeg lå i, men en der lignede, og hvis I nu først kigger og så lukker øjnene og forestiller jer at I ligger og flyder lige midt i lyset og kigger op gennem loftet, så håber jeg at I også slipper af med en lille smule vægt).

tirsdag den 18. maj 2010

Apropos

""Hvis du bringer det frem, som er inden i dig, vil det, som du bringer frem, frelse dig.
Hvis du ikke bringer det frem, som er inden i dig, vil det, du ikke bringer frem, tilintetgøre dig."

Tillagt Jesus Kristus i Thomasevangeliet"
Set i Illuminata. Fordybelse gennem bønner og ritualer af Marianne Williamson.

--
Læs om Thomasevangeliet på Den Store Danske og på Wikipedia.
Jeg har tidligere nævnt Marianne Williamson i dette indlæg.
--
Tilføjet 21. maj 2010: Se også denne artikel på Folkeuniversitetet i Nordjyllands hjemmeside om Thomasevangeliet og Søren Giversen.
--
Tilføjet 25. maj 2010: I Søren Giversens danske oversættelse af Thomasevangeliet lyder logion 70 sådan:
"Jesus sagde: "Når I bringer dette i jer frem fra jer selv, skal dette, som I har, frelse jer. Hvis I ikke har dette i jer, skal det, som I ikke har, dræbe jer.""

onsdag den 12. maj 2010

En vej uden endestation

Nu hvor jeg alligevel i offentlighed har smidt min beskyttende, kuldeafvisende ekstra ham og hængt den ind i skabet, vil jeg også fortælle at jeg gennem de sidste uger har redigeret kraftigt på siden ”Bag bloggen” her på stedet. Det har taget sin tid, men nu tror jeg at jeg er så godt som færdig for denne gang. Kig gerne med hvis du er nysgerrig og ikke har noget imod besværet ved at komme et spadestik dybere.

Jeg kommer nok til at ændre i teksten igen og igen, for sådan er vilkårene i dette liv: Det er altid muligt at blive klogere på sig selv; der er ingen endestation på den vej. Hvad der virker tilfredsstillende og helt overordnet i dag, kan virke underordnet og som et skridt på vejen i morgen - det ved jeg af erfaring. Alligevel vælger jeg med jævne mellemrum at forsøge at finde de ord som jeg på det givne tidspunkt synes rammer min forståelse af mig selv og mine hensigter med bloggen bedst muligt - måske mest af alt fordi det i sig selv bidrager til den proces jeg i virkeligheden gerne vil formilde i stort set alt hvad jeg skriver.

..
Update 13. maj: Linket var forkert - det er nu rettet.

søndag den 9. maj 2010

I skabet med våddragten

Jeg har regnet på det. I 73 timer har jeg haft enten hele eller en del af kroppen i vand - eller i hvert fald været våd - de sidste 4 måneder. Det svarer til at man tog et karbad på næsten 37 minutter hver eneste dag, og det er da ikke så lidt, når man tænker over det, synes jeg.

Nu er svømmesæsonen forbi, og få sekunder efter at dette billede blev taget i eftermiddags, blev mit arbejdstøj hængt ind i klædeskabet. Og lige så meget som man glæder sig til at nu er det snart slut for denne gang, lige så tomt er det alligevel når den sidste undervisningsdag er leget og grinet og hygget færdig. Jeg glæder mig faktisk allerede til næste år.

torsdag den 6. maj 2010

Proces

Ævl, bavl, vrøvl, kævl, bøvl.

Elv.

Trævl. Savl.

Selv.

onsdag den 5. maj 2010

Just sail away


Det gjorde vi så, sejlede væk, eller det vil sige ikke helt væk, for vi vidste godt at vi skulle til Oslo, og ærlig talt, her kan man godt komme til at se lidt bøvet ud af bar benovelse.



Det øssneede i store våde totter det meste af den ene dag vi skulle være der, men Munchs billeder er heldigvis de samme uanset vejret, og det kan man godt blive ret taknemmelig over når man står der i museet efter et megagrundigt sikkerhedstjek og kigger lige ind i menneskesjælen. 

Der var så meget at dykke ned i at vi næsten kunne se bort fra at vi var sejlet direkte tilbage til vinteren, faktisk helt til Grønland, og gik rundt i vinterjakker og støvler i et par sølle plusgrader og til sidst måtte ty til at varme os med kaffe i bunden af et indkøbscenter. 


Imens kom solen frem og lokkede os op igen så vi på tilbagevejen kunne bestige det isbjerg af marmor vi havde set indeni på vej ud. 




Og sådan endte dagen, med et sug i maven af højdeskræk blandet med ærefrygt over menneskets skabende kraft. Tilbage var en alt for lille kahyt på et alt for stort skib, men lige som vejret er den slags ikke rigtigt værd at tale om.

..
Foto: Familien Olsen