søndag den 22. oktober 2017

Sjæl

Det lakker mod enden, sagde manden. Han hældte fernis ned ad ryggen.

I morgen er det mandag, og det ligger som en skygge hen over denne ellers fine søndag, hvis jeg skal være ærlig. Meget mere har jeg ikke at sige, men I kan lige få side 79 i Robusthed, skrøbelighed og det generøse lederskab af Ole Fogh Kirkeby. Den kan passende udgøre en slags søndagsprædiken, synes jeg.




Om et øjeblik sætter jeg mig til at binge-watch'e den serie jeg ser for tiden, for det kan være godt for sjælefreden og skidt for stressen (hvis man vælger den rigtige serie). Det ved jeg af egen erfaring, men i dag har jeg fået belæg for min opfattelse. Se bare her!




lørdag den 21. oktober 2017

Ro

Støvregn. Ingen drømme om en bro med bruser i dag.



Løvfald. Ruten er pyntet med efterår.



Fred.



Jeg lagde vejen omkring min gamle skov hvor jeg engang genfandt mig selv, skridt for skridt. Hvor jeg gik mig til indsigt og erkendelse der til sidst førte til handling. Jeg forstod at mit territorium ikke er blevet et andet, men udvidet, og det gør mig taknemmelig.

Jeg havde min yndlingskasket på, og jeg blev hilst på af så mange mennesker at jeg var helt overvældet. Løbere, travere, hundeluftere, ryttere, mountainbikere. Hej. Godmorgen. Et nik. Et vink. Før jeg selv gjorde noget som helst, jeg svarede bare. Der er sikkert ingen sammenhæng mellem de to ting, altså kasketten og hilsnerne, men jeg kan godt lide at lade som om der er. Måske ser andre mennesker mig på en anden måde når jeg går med fred. Hvem ved?


fredag den 20. oktober 2017

Hvem er jeg?

Hvis du ikke interesserer dig for MBTI, kan du springe dagens indlæg over og holde tidlig weekend, for det bliver meget nørdet og meget indforstået. Men jeg kan ikke dy mig.

🍁🍂

At finde den mbti-type der bedst beskriver hvad der er ens foretrukne kognitive funktioner og hvordan de er ordnet, kan være en årelang proces. Det er sjældent gjort med en test fordi en mbti-test bygger på hvad du selv oplever foregår i dig selv. Det er der selvsagt mange faktorer der kan have indflydelse på, både midlertidige og mere varige, og det kan være en virkelig langvarig proces at finde ind til kernen i ens kognitive supermotor. Man skal finde uden om diverse filtre som fx vigtige voksnes meninger om én som barn, traumer, periodiske krav til præstationer og endog dagsform, og nogle af os er ret mærkede og har nærmest fået filtreret os selv helt fra.

En test kan være startskuddet til at søge efter sig selv hvis man er nysgerrig og i øvrigt har fået færten af at det her system virkelig kan bruges til noget godt, hvilket for mig betyder at bidrage til et mere bevidst og harmonisk liv præget af oplevelsen af at være sig selv og at kunne bruge sig selv bedst muligt - og have indsigt nok til at bakke andre op i samme henseende.

Jeg har selv været meget i tvivl om min egen bedst passende type, og jeg har gennem mange år penduleret mellem INFJ og INTJ i en grad som virkelig udfordrede mig. Jeg holdt det ret meget for mig selv og kaldte mig bare INFJ'er fordi jeg syntes at det var skamfuldt egocentrisk, grandiost og usympatisk at tro at jeg måske var INTJ'er - mine filtre i en nøddeskal, for at gøre en lang historie kort. Jeg har endda gået hos en jungiansk terapeut gennem 8 år som flere gange antydede forsigtigt at jeg havde en præference for tænkning, men hver gang reagerede jeg med irritation (læs: slet skjult vrede) - alene den reaktion skulle have været nok til at vække mig, men jeg sov for dybt.

Så læste jeg noget i en bog af Preben Grønkjær engang som fik et lys til at gå op for mig, og jeg vendte mig mod INTJ. Siden den dag har jeg følt at livet som mig bare blev lettere og lettere. Det har i bund og grund været en kolossal lettelse endelig at give mig selv lov til at forstå hvordan jeg fungerer uden om mine tætte, personlige filtre. Jeg er hverken et større eller bedre menneske end jeg var før, men jeg blevet mere mig selv alene i kraft af at jeg har overgivet mig til den jeg er, og hvilken lykke det er, trodser enhver beskrivelse jeg kan komme op med lige nu.

I går landede en podcast fra Personalityhacker.com/Joel Mark Witt og Antonia Dodge i min feedlæser. I den gennemgår og sammenligner de de fire vurderefunktioner (introverteret følelse (authenticity), ekstraverteret følelse (harmony), introverteret tænkning (accuracy) og ekstraverteret tænkning (effectiveness)) på en virkelig gennemtænkt og gennemlevet måde, og det er en sand gave at lytte til. Jeg har gjort det to gange. Det er en guldgrube af forståelse og formuleringer.

At kunne spotte sin foretrukne vurderefunktion (ekstraverteret tænkning (effectiveness), i mit tilfælde) er naturligvis ikke det samme som at finde ud af hvilken typekode der er ens bedste match, men hvis man kender mbti-systemet, sin opfattefunktion og sin overordnede præference for introversion eller ekstraversion, kan man godt konstruere sin typekode alene ud fra det. Dét er måske virkelig nørdet, men ligeud ad en landevej for mig, må jeg indrømme.

Og aldrig igen vil jeg være i tvivl om eller kæmpe imod den erkendelse at den typekode der bedst beskriver mig, er INTJ.

torsdag den 19. oktober 2017

Grænser

Klokken er lidt i otte, og vi finder vores pladser midt for lærredet på næstbageste række. Vi har bestilt billetterne for flere dage siden, og i det hele taget har vi forberedt os godt og glædet os meget. Vi skal se Blade Runner 2049, og forud har vi tilbragt en eftermiddag sammen for et par uger siden med at se den oprindelige Blade Runner fra 1982 og snakke om handlingen. Vi har også hver især læst lidt rundt omkring på nettet, fulgt med i anmeldelserne og skrevet lidt sammen omkring filmen.

Nu sidder vi her, min søn A og jeg, og vi er klar. Folk vælter ind i salen, og jeg tænker sikke en interesse og tror at alt er godt. Det skal vise sig at være en ret fejlagtig læsning af hvad der foregår. At det med interessen kan gradbøjes ganske betragteligt, og at alt bestemt ikke er godt.

Den sædvanlige, midlertidige uro der altid er lige i starten af en film når reklamerne er slut og lyset bliver helt slukket, aftager bare ikke. Selv under de mest poetiske og lydmæssigt dæmpede scener knitrer folk hæmningsløst med deres slikposer og snakker med hinanden, og jeg sidder og tænker NU, lige om to sekunder, råber jeg ud i rummet om folk godt gider vise lidt respekt. Jeg gør det ikke, for jeg er pænt opdraget og tilbageholdende, men jeg må indrømme at da jeg midt under en stille passage kan høre mindst to personer åbne dåser med høje pft, og en anden tabe et eller andet hårdt, måske sin mobil, på gulvet og give sig til at lede efter den så man ikke kan undgå at høre det, er jeg tæt på at være rasende og lige ved at glemme hvem jeg er. Lige ved, for jeg bliver afbrudt i mit raseri af at den ældre herre i stolen ved siden af mig, som gennem hele filmen indtil nu har kommenteret højlydt med ord og grynt, vender sig mod konen (eller hvad hun er), prutter umiskendeligt og indleder en samtale. Da erkender jeg overmagten og mit raseri forvandler sig til resignation.

På et tidspunkt går det op for mig at A konsekvent sidder lænet ind mod mig hvilket er et noget usædvanligt kropssprog fra hans side, og selvom det på sin vis er helt hyggeligt, begynder jeg så småt at undre mig. Da vi går ud, fortæller han at der sad to mennesker på min alder ved siden af ham, og at de konstant sendte slik frem og tilbage mellem sig, prikkede hinanden i siden og fnisede, så han var ved at få spat.

Vi går frustrerede og skuffede ud i mørket. Vi snakker mere om de andre i biografen end om filmen, men i bilen hjem sidder vi dog lidt og er stille hver for sig, og selve filmoplevelsen baner sig vej til min bevidsthed. Jeg siger en bemærkning om den overordnede handling som jeg ikke vil gentage her for ikke at spoile noget, og det bliver mødt med et "Det er sgu rigtigt. Det var faktisk en rigtig god film. Og flot, helt vildt flot. Hvis bare man havde kunnet få lov til at se den i fred".

Ja. Hvis bare vi havde fået lov til at se den i fred. Jeg er faktisk stadig vred, kan jeg mærke, og generelt er min tålmodighed med al den grænseoverskridende opførsel jeg skal finde mig i, i biografen, i toget, på biblioteket og mange andre steder i det offentlige rum, ved at være opbrugt.

onsdag den 18. oktober 2017

Inden for rækkevidde



Snart er jeg klogere. Snart forstår jeg mere. Min lykke er gjort.


(Jeg har sagt det før, og det gælder endnu: Pink er en signalfarve!).


tirsdag den 17. oktober 2017

Anagram


R O B U S T   S K R Ø B E L I G H E D

G O D T   B R U S   I   H E K S E B R Ø L


mandag den 16. oktober 2017

Overspring

Jeg er den mest troløse og ambivalente facebookbruger i verden, tror jeg. Lige for tiden er min profil aktiveret, og det hænder at jeg hænger lidt ud derinde. Lidt.

Og nogle gange, hvis jeg virkelig er ude i en seriøs overspringshandlingsbytur, kommer jeg endda til at lave sådan nogle nametests. De er altid meget præcise, synes jeg, og fortæller mig sandheden om mig selv som kan sammenfattes til at jeg er et fuldstændigt fantastisk menneske og i en klasse helt for mig selv!

Som om.

Den her rammer til gengæld hovedet på sømmet. Blot er jeg ikke helt klar over hvad det der "We" laver på dørmåtten; pluralis majestatis er det næppe i mit tilfælde, så det har jeg rettet. ;-)